keyboard_arrow_down

Alt hvad du skal vide om drinks og cocktails

Opskrifter, tips og tricks, guides, historie og meget mere

Juuls har været i booze-branchen siden 1926, og vi har da rystet en daiquiri eller to gennem årene. Her har vi samlet alle vores artikler, guides og opskrifter, så du har det hele lige ved hånden når klokken slår 17 og du hører shakerens sirenesang.

Lykken er at finde to oliven i din martini når du er sulten

- Johnny Carson
 

Afsnittet om whisky

Opskrifter på whiskydrinks

Om is til drinks

THE COLD, HARD FACTS

Isen er én af de vigtigste ingredienser i din drink. Derfor er der nogle ting, som du bør huske når klokken slår martini time.

Is køler mest når den smelter

Isterninger er en bestanddel i næsten alle klassiske cocktails og drinks. Isen har to vigtige formål: at køle drinken ned og at fortynde den – to ting, som er uløseligt forbundne. Mange tænker, at drinken køles ned når isens temperatur stiger, men den primære nedkøling sker når isen smelter. Faseskiftet fra fast form (is) til flydende (vand) bruger meget energi, og den energi tages fra væsken omkring isen. At varme 1 gram is op fra -18 grader (som det måske er i din fryser) til 0 grader kræver 9 kalorier. Men at smelte 1 gram is ved 0 grader til 1 gram vand ved 0 grader kræver hele 80 kalorier! Ret cool, ikke?

Det er ikke kun uundgåeligt, at din drink bliver fortyndet når den shakes, omrøres eller serveres over is, det er faktisk også en del af pointen. De fleste cocktails er skruet sådan sammen, at en lille smule fortynding kun gør den bedre. Et godt eksempel er klassikeren Manhattan: den består kun af whisky, vermouth og bitters. Uden fortyndingen fra isen er den ret hård at komme igennem, men når den omrøres med is, falder alkoholprocenten fra udgangspunktet 35% til omtrent 24% (naturligvis afhængigt af alkoholindholdet i dine ingredienser) - stadig en stærk cocktail, men noget mere overkommelig og nu også dejligt kold.
       Det er dog vigtigt at du kan styre nogenlunde hvor meget drinken fortyndes. Hvis din is har ligget længe ved stuetemperatur, kan den havde meget vand på overfladen. Det var ønsker du ikke i din drink, for det hjælper ikke med at køle den ned.

 

Kort og klart om is

  • Jo større overfladeareal, desto langsommere smelter isen. Is smelter på overfladen. Dvs. at store isterninger smelter langsommere end knust is, og sfæriske isterninger smelter langsommere end kuber. 
  • Brug hellere lidt for meget, end lidt for lidt. Hvis drinken serveres over is, så brug da rigeligt. Så er du sikker på at der er cooling power nok – og det er også pænere.   
  • Drinken må gerne fortyndes. Det er meningen! Men du skal styre hvor meget den fortyndes.
  • Brug så vidt mulig tør is uden vand på overfladen (vi mener ikke tøris!). Så undgår du fortynding som ikke køler.
  • Whiskysten virker ikke. Når man forstår fysikken, giver det sig selv at whiskysten ikke har nogen ret stor effekt. Der er intet faseskift, og derfor køles drinken ikke synderligt ned.

Vil du lære at lave krystalklar is derhjemme?
Vi anbefaler denne metode!

Negroni med klar is

Udstyr og basics


Du behøver ikke have alverdens udstyr for at lave gode drinks. Godt grej kan dog gøre processen lidt sjovere, og der er nogle få ting, vi vil anbefale i en hver hjemmebar:

  • Jigger / centilitermål
    Hvis du ikke har en decideret jigger, har du nok noget andet, du kan bruge. Det vigtigste er, at du kan måle dine ingredienser præcist op. Mange jiggers har ned til en halv centiliters nøjagtighed – det er rart til de mere dominerende ingredienser som helst ikke må overdoseres. Vi kigger på dig, maraschinolikør!
  • Shaker
    En shaker er nok det mest ikoniske stykke udstyr bag baren. Alene det skinnende syn af en shaker kan da gøre én helt tørstig! Den findes i flere udformninger: de to mest almindelige er bostonshakeren, som består af to dele, og three-piece shakeren (også kaldet en japanese shaker). Har du ikke en cocktailshaker, kan du bruge en meljævner eller noget, men det føles ikke helt så cool.
  • Strainer / si
    Nogle cocktailshakere har en indbygget strainer. Smart! Men der er også nogle gange, hvor det kan være rart at have en separat strainer, fx hvis du bruger en bostonshaker eller hvis du gerne vil si din cocktail to gange – i dét tilfælde skal du også bruge en fine strainer (eller en te-si).

  • Æg
    Mange cocktails bruger æg (enten hele, blommen eller hviden) for at skabe tekstur og skum på toppen. Det kan ved første øjekast virke skørt – og for nogen måske endda lidt ulækkert. Men sagen er, at man som regel ikke kan smage at der er æg i. Foretrækker du alligevel din sundowner vegansk, så findes der en række alternativer til æg, som har næsten den samme effekt. Den mest populære erstatning er kikærtevand (eller aguafaba): den lage, som kikærter ligger i i dåsen. Det er proteinerne i lagen, som gør at aguafaba kan skumme i en cocktail.  Og så kan du jo også lave hummus! Den eneste ulempe er, at det nogle gange godt kan smages i drinken – men som regel kun hvis man er meget opmærksom på det.
    Når du bruger æggehvide eller aguafaba, anbefaler vi at du dryshaker din cocktail.

  • Simple Syrup
    I mange opskrifter vil du støde på ingrediensen simple syrup/sukkersirup. Som navnet antyder er det en enkel blanding af vand og sukker. Det kan købes færdiglavet, men det er meget nemt at lave selv. Du skal bare blande vand og sukker 1:1 (vægt, ikke volumen). Brug evt. kogende vand for at opløse sukkeret hurtigere, men du kan også bruge vand ved stuetemperatur og en stavblender. Du kan anvende stort set alle slags sukker; nogle har mere smag end andre (fx muscovadosukker versus hvidt sukker).
    Nogle opskrifter specificerer 2:1 sukkersirup. Det er det samme som ovenstående, bare med dobbelt så meget sukker som vand.

Gin

Gin har en lang historie i cocktails, og et par af verdens allermest populære drinks er baseret på netop gin. Selvom det næppe er en bestseller på moderne cocktailbarer, er en Dry Martini for mange indbegrebet af en klassisk cocktail: stærk, enkel og sofistikeret. Den simple blanding af gin og tonicvand er til gengæld både populær og ikonisk. Lidt mindre folkelig, men lige så ikonisk, er negronien, som er blevet en slags flydende overgangsrite for neofytter på vej ind i cocktailverdenen. Man er jo først rigtig voksen, når man ka’ li’ Campari!

Det er dog ikke alle gindrinks der er stringente og stærke som martinien eller bitre som negroni og G&T; gin kan også indgå i frugtige sours, cremede Alexanders eller den elegante French 75.

Se opskrifter på gindrinks her

Tequila

Vi har en stor og helt særlig kærlighed til tequila. Denne lidt misforståede agavespiritus har et ufortjent rygte som barens enfant terrible: en drik man kun bestiller i fuldskab; to centiliters kaos der skal saltes væk som rimfrost på trappen. Men det er noget pjat. Vi synes god tequila (og mezcal for den sags skyld) er fuldt på højde med god whisky, cognac og rom. Vi drikker tequila rent, vi drikker den til mad og vi drikker den så sandelig også i cocktails.

Se opskrifter på tequiladrinks her

Drink eller cocktail? Hvad er forskellen?

Forskellen på en drink og en cocktail er lige så uklar som en godt blendet Piña Colada. Ordet cocktail optræder første gang i starten af 1800-tallet, hvor det betegner en blanding af spiritus, vand, sukker og bitters. Derfor er der mange der mener, at det stadig er dette format, der definerer hvad en cocktail er. Tænk fx på en Old Fashioned. Men realiteten er, at der ikke er enighed om cocktailens definition, og at drink og cocktail med tiden er blevet synonymer for alle andre end hardcore cocktailetymologer.

Vi synes det er godt at kalde en spade for en spade, men okay at kalde en drink for en cocktail.

Amaretto Sour

Rom

Få spiritusser er så spændende og varierede som rom. Derfor er listen med romdrinks utroligt lang, og den tæller både de friske, frugtige og eksotiske drinks og de mørke og kraftige. Til drinks anbefales ofte hvid eller lys rom, men det er vigtigt at huske, at farven ikke siger ret meget om, hvordan rommen smager. Derfor er opdelingen i "lys" og "mørk" rom ikke ret god.

Hvad der til gengæld betyder meget for smagen er, om rommen er lavet på sukkerrørssaft eller melasse, om den er gæret kort eller lang tid, hvordan den er destilleret og hvordan den er lagret. Og så selvfølgelig om den er tilsat sukker!

Se opskrifter på romdrinks her

Whisk(e)y

Der er nok mange, der tænker på whisky som en spiritus med to yderpunkter: den dyre udgave, som skal nydes rent og hvor det næsten er helligbrøde at putte sågar isterninger i, og den billige (typisk amerikanske) udgave som skal druknes i cola. Men derimellem ligger der en verden af flydende fornøjelser og et væld af cocktails på god (men ikke for dyr) whisky i alle mulige afskygninger. Selv den røgede har vi en idé til...

Se opskrifter på whiskydrinks her

close