Hvad er akvavit og snaps?
Ordene bruges ofte synonymt, men akvavit har en særlig definition: den skal smage af kommen, dild eller begge dele, og være tappet ved minimum 37,5% alkohol. Smagen skal komme fra et destillat af den pågældende plante.
Snaps, derimod, er ikke så strengt defineret, og bruges vidt og bredt om flere former for alkohol, som er smagt til med urter, krydderier og så videre. Det er også derfor, at ordet kryddersnaps dækker alskens infusioner i vodka, fra baghavens bær til porse og andre sankefavoritter.
Nogle lande har desuden yderligere regler for deres akvavit, såsom Norge, hvor det kræves at akvavitten er lavet på kartoffel og lagret minimum et halvt år på egetræsfade, som er mindre end 1000 liter, og minimum 12 måneder hvis det er større.
Skal akvavit drikkes kold?
En frostklædte Rød Aalborg er et velkendt syn som akkompagnement til sild og rejemadder, men er der ikke altid nogen ved bordet der hævder, at akvavitten bør drikkes ved stuetemperatur, for ellers ”kan man ikke smage den”?
Temperatur på både vin og spiritus er en kilde til evig debat, og som du nok har gættet, er der ikke noget facit, for det kommer naturligvis an på personlig præference.
Sammenspillet mellem temperatur og oplevelsen af at drikke noget er komplekst. Det handler nemlig både om smag og mundfølelse.
Der er dog rimelig bred enighed om, at smagen fremstår ”mildere” når det vi drikker er koldt. Det skyldes, at ved lav temperatur giver spiritussen mindre aroma fra sig: det sænker frigivelse af volatile (smags-)stoffer. Til gengæld er der også studier der tyder på, at vi har sværere ved at skelne smage, når temperaturen overstiger 30 grader.
Men at drikke vin eller spiritus handler ikke kun om smagen; det er også et spørgsmål om det taktile: hvordan spiritussen føles i munden. Ved lavere temperatur er viskositeten højere og akvavitten vil føles mere cremet, hvilket kan føles rart.
Hvis du vil ”smage” akvavitten så meget som muligt, så server den ved stuetemperatur, men der er intet forkert i at servere den kølig!