Hvidvin fra New Zealand

Se vores udvalg af hvidvin fra New Zealand

Elephant Hill => False => False => Chardonnay => Sauvignon Blanc => False => True => Australien => Canada => Danmark => Europa => Frankrig => Italien => New Zealand => Portugal => Rumænien => Spanien => Tjekkiet => Sydafrika => Tyskland => USA => Østrig => Hawke's Bay => Marlborough => 2017 => 2019 => 2021 => 2022 => 2023 =>
Alle priser er inkl. moms

New Zealandsk Hvidvin

New Zealand har en ung vinindustri, som ikke er fastlåst af gamle traditioner. Landet har haft et nært samarbejde med Australien, hvor mange vinmagere er blevet uddannet.I dag har det lille land flere egne universiteter med gode uddannelser og forskning. Ikke desto mindre er landet på bare nogle årtier lykkedes med at skaffe sig et virkelig godt rygte, og dette kan i høj grad tilskrives Sauvignon Blanc. 

Mere end noget andet sted i verden markedsføres landets vinindustri på netop denne sort. ca. 85 % af al vin, som eksporteres, laves på Sauvignon Blanc. Andre vigtige druesorter til hvidvinsproduktionen er Chardonnay, Pinot Gris, Riesling og Gewürztraminer. 

Nordøen har en smule varmere klima, hvilket giver hvidvinene men mere tropisk frugtaroma. På sydøen derimod findes de mere kølige klimaer, som giver mulighed for mere europæisk inspirerede hvidvine, som vi kender dem fra Bordeaux og Bourgogne. Vil du have et godt alternativ til de franske eller tyske hvidvine, bør du næsten rette blikket mod New Zealand, hvor hvidvinene fremstilles efter den europæiske tradition, men samtidig er præget af øernes unikke klima og jordbund.

Vinområder i New Zealand

Beliggende nogenlunde midt mellem Ækvator og Sydpolen er vinstokkene, som gror på de to øer, faktisk verdens mest sydlige. Det er i øvrigt også disse stokke, der ser sollyset først hver dag, da New Zealand befinder sig så tæt på den såkaldte datolinje.

Landets flagskib inden for hvidvin er Marlborough-regionen, hvor den legendariske Cloudy Bay på Sauvignon Blanc stammer fra - Vinen der fik verden til at få øjnene op for New Zealandsk hvidvin for alvor. Hvidvinene herfra er meget sprøde og friske med florale noter og smag af moden stenfrugt.

Hos Juul’s Vin & Spiritus er vi stolte af vores nære samarbejde med en af New Zealands mest innovative vinproducenter, nemlig Elephant Hill (certificeret af ‘Sustainable Winegrowing New Zealand’) beliggende på Te Awanga-kysten i Hawke’s Bay.

Hawke’s Bay har nogle af landets ældste vinmarker. Grundet de store variationer i terrænet, med bjerge på op til 1.600 meter, varierer jordbunden og klimaet i området 

Sustainable Winegrowing New Zealand

‘Sustainable Winegrowing New Zealand’ blev etableret på initiativ af vinindustrien i 1997, og siden 2002 har det været en standard for, hvordan vinproducenter skal arbejde bæredygtigt i vinmarker og vinerier.

Standarden fungerer vha. egenkontrol fra producenternes side. Kravene er ikke lige så høje som for økologisk dyrkning, men omfatter til gengæld også arbejdet i vineriet.

Vinproduktionen

New Zealand’s vinindustri har haft et nært samarbejde med Australien. Mens der i Australien har været meget fokus på udvikling inden for vinfremstilling har fokus på New Zealand været mere på selve arbejdet i vinmarken.

Grundet sin isolerede beliggenhed er det dyrt at importere maskiner og egetræsfade, men den hjemlige produktion af rustfrie ståltanke, som også forsyner den store mælkeindustri, har dog gjort disse billigere.