USA

Bourbon, rye og single malt

Buffalo Trace Distillery => Bulleit Frontier Whiskey => FEW Spirits => Four Roses Distillery => Heaven Hill => J. Rieger & Co. => Jack Daniels Tennessee Whiskey => Jim Beam Distillery => Koval Distillery => Maker’s Mark Distillery => Michters Distillery => The Woodford Reserve Distillery => Widow Jane Distillery => Wild Turkey Distillery => Willett Distillery => False => False => True => Australien => Canada => Danmark => Frankrig => Holland => Indien => Japan => Irland => Island => Mexico => Nord Irland => USA => Skotland => Storbritanien => Sverige => Taiwan => Tyskland => False => American Whiskey => Whiskey - USA => Whiskey - Bourbon => Whiskey - Corn => Whisky - Grain => Whiskey - Rye => Whisky - Single Malt =>
Alle priser er inkl. moms

Amerikansk whiskey: bourbon, single malt, rye and more!

Bourbon er den ærkeamerikanske, ja nærmest patriotiske spiritus, som flyder gennem årerne på enhver god yank. Den tidlige whiskey i USA var en måde at få noget værdi ud af det korn, typisk majs, man havde tilovers når lageret var fyldt op. Så kunne man nemlig lave en forgængelig råvare om til en eftertragtet handelsvare, der let kunne gemmes i årevis og som fyldte mindre end majs og korn.

I 1821 blev ordene ”Bourbon whiskey” for første gang brugt i en reklame for whiskeyen fra Bourbon County, og i samme årti fandt man ud af, at det var gavnligt for smagen at brænde fadene indvendigt. Bourbon tog langsomt form som den spiritus, vi kender i dag, men den vigtigste innovation kom først i 1935, hvor et imponerende stykke lobbyarbejde fra de amerikanske bødkere og tømmerindustrien gjorde det lovpligtigt at lagre bourbon i nye, ubrugte fade. De nye fade, også kaldet virgin oak, har en helt afgørende effekt på smagen.

Hvor produceres bourbon?

I 1964 vedtog den amerikanske kongres en resolution der fastslog, at ”Bourbon Whiskey is a Distinctive Product of the United States”: et amerikansk produkt, der er unikt fra alle andre slags alkohol i eller uden for USA.

Mange tror, at bourbon kun må laves i Kentucky, men det er ikke rigtigt; man kan lave bourbon i alle de amerikanske stater. Det er dog stadig tilfældet, at det meste kommer fra Kentucky, som historisk set også er bourbons bankende hjerte.

Eksempelvis finder man fremragende bourbon og rye i Chicago.

Hvad er reglerne for bourbon?

For bourbon gælder reglen, at det skal være lavet på minimum 51% majs. De resterende 49% kommer typisk fra en blanding af bygmalt, rug, eller hvede, men her er rammerne brede, og man kan fx også bruge hirse eller havre. Sammensætningen af de forskellige kornsorter kaldes bourbonens ”mashbill” – og den er vigtig for smagen. Hvede siges at give sødme til destillatet, mens rug fornemmes mere krydret. Endnu mere afgørende for bourbons karakteristiske smag er kravet om, at den skal lagres på nye egetræsfade. Andre steder i verden bruger man helst fade, som allerede er brugt, men for bourbon skal de være nye, og desuden forkullede på indersiden. En Straight Bourbon er lagret minimum 2 år. Bærer flasken teksten Bottled-in-bond er den lagret minimum 4 år, destilleret i én sæson og tappet ved 50% alkohol.

Rye Whiskey

Rye whisky minder om bourbon, og reglerne er langt hen ad vejen de samme, men rye har det krav, at minimum 51% af kornet skal være rug.

Corn Whiskey

Corn whiskey er ikke helt så strengt reguleret. Her er det fx tilladt at tappe helt uden fadlagring, eller at anvende allerede brugte fade, og det er naturligvis billigere for producenten. Corn Whiskey skal laves på minimum 80% majs.

Amerikansk Single Malt

Man laver også single malt i USA, og her er reglerne at den skal være lavet på 100% maltet byg, destilleret på ét destilleri, lagret i USA på egetræsfade på max 700 liter (som gerne må være brugte) og tappet ved mindst 40% alkohol.