Armagnac

Maison Ferrand => Maison Gelas => False => False => Frankrig => False => Absint => Agave => Alkoholfri Spiritus => Aperitif => Aquavit => Armagnac => Arrack => Asiatisk Brændevin => Baijiu => Bitter => Brandy => Brandy de Jerez => Cognac => Cocktailpakke => Cola => Druer => Frugtvin => Eau de vie => Genever => Gin => Grappa => Gløgg => Likør => Læskedrik => Marc og Fine => Mjød => Mezcal => Ouzo => Pastis => Rom => Pisco => Risvin og Sake => Saft => Pre-mixed cocktail => Sambuca => Raicilla => Shochu => Raki => Sotol => Shots => Spiritus => Sirup => Spiritus Drik => Smagekasse => Tequila => Snaps og Akvavit => Tilbehør => Tonic => Umeshu => Vermouth => Vodka => Cachaca => Calvados =>
Alle priser er inkl. moms

Hvad er armagnac?

Armagnac er en fransk spiritus lavet på druer. Den kommer fra cirka 4.000 hektarer omkring Gascogne, 120 kilometer syd for Bordeaux, og er tæt forbundet med områdets landbrug, kultur og, især, gastronomi. I et område hvor andefedt næsten er lokal valuta, har man brug for noget godt at fordøje på!

Den sammenlignes ofte med den anden store franske druespiritus, Cognac, og de har bestemt ting til fælles, men armagnac er alligevel helt sin egen. Den måske største forskel er, at mens Cognac er domineret af 4 store, verdenskendte brands, så forholder det sig helt anderledes i Armagnac: her finder man primært små, ja i forhold til Cognac næsten mikroskopiske gårddestillerier. Selve området er også mindre end Cognac. Det består af 3 regioner: Bas-Armagnac mod vest, Haut-Armagnac mod øst og Ténarèze i smørhullet.

Hvordan laves armagnac?

De klassiske druer er Ugni Blanc, Folle Blance, Colombard og Baco. Saften gæres til en syrlig vin på omkring 9% alkohol, som kort efter destilleres – inden den påvirkes af oxidering. Destillationen foregår kontinuerligt på kolonnekedler, i modsætning til cognac hvor man bruger pot stills. Den klare spiritus, der på dette punkt kunne kaldes eau de vie, bliver så lagret på fade af fransk egetræ i 8, 12, 20 eller endnu flere år. Først kommer spiritussen på nye fade, men den flyttes senere til brugte fade, for at egetræet ikke skal overtage magten. Her er endnu et punkt, hvor armagnac skiller sig ud fra cognac: her er en mere udbredt tradition for vintage-aftapninger. Det er flasker, hvor spiritussen ikke er blandet af flere årgange, men kommer udelukkende fra ét år, fx 1966.

I regionen findes der både producenter, som laver det hele selv, og såkaldte negocianter, der kun tager sig af en del af processen. Måske køber de druerne for selv at destillere, eller også køber de blot fade med mere eller mindre færdiglagret armagnac, for så at tappe den og sælge den under deres eget mærke.