Verdens nemmeste Bellini


Opskrift og guide

 

Sommerens cocktail har aldrig været nemmere

Bellinien er opfundet af Giuseppe Cipriani omkring år 1945. Giuseppe ejede den berømte Harry’s Bar i Venedig, og her blev den enkle blanding af fersken og prosecco enormt populær blandt barens celebre klientel, som bl.a. talte Hemingway, Charlie Chaplin, Alfred Hitchcock og mange andre. Det er også her, carpaccioen er opfundet!

Vi synes dog alligevel, at Bellinien er Harry’s Bars største bidrag til gastronomien. Drinken har beholdt sin popularitet til i dag. Og den har virkelig også nogle gode ting kørende for sig: den er enormt enkel (det er kun to ingredienser) og den er perfekt både som brunch-cocktail, velkomstdrink eller generel aperitif.

Normalt laves en Bellini med ferskenpuré, men vi har en nemmere løsning. For helt ærligt, gider man virkelig stå og lave ferskenpuré? En god ferskenlikør kan gøre det lige så godt – men den skal også være god.

Her er vores opskrift på verdens nemmeste Bellini.

Ps. Hvis du insisterer du på at lave din ferskenpuré selv, så kan vi anbefale Brdr. Prices opskrift.


Prosecco

Bellinien er en italiensk drink, så derfor bruger man prosecco.Ja, man kan godt bruge andre mousserende vine. Champagne er dog lidt overkill.

Se vores udvalg af mousserende vin her

Fersken

En klassisk Bellini bruger puré af hvide ferskener. Vil du gøre det nemt for dig selv, så brug en ferskenlikør - vi anbefaler den italienske Peachello

Sådan laver du verdens nemmeste Bellini


Da der ikke skal is i en Bellini, anbefaler vi at du køler både Peachello og Prosecco godt ned først.

  • 3 cl Peachello
  • 10 cl prosecco

Glas: Lille, slankt glas (som på Harry's) eller champagneglas.
Garnish: Et twist af citron skader ikke.


Sådan laver du en Bellini

Blandet ingredienserne i glasset om rør nænsomt rundt. Garnish hvis du synes!

Bellini