Highland Park 30 years 2019 release
Smagsnoter
Beskrivelse
Denne release af Highland Park 30 Years Old er sammensat af under 20 fade, fyldt i 1989 eller tidligere, og nøje udvalgt af kældermesteren på Orkney, Gordon Motion. Der indgår i alt 3 typer fade: first-fill ex-bourbon casks, first-fill sherry seasoned casks og et “lille men vigtigt” antal refill casks. Kompleksiteten og harmonien i denne udgivelse er ret imponerende, så det er godt arbejde af den gode Hr. Motion.
Farve: Rav.
Duft: Sødmefuld vanilje, blomsterhonning, mørk chokolade og blid tørverøg.
Smagsnoter: Bløde karamelnoter blander sig med mørk chokolade og en let, raffineret tørverøg.
Serveringsforslag: Nydes rent.
Specifikationer
Producent
Highland Park er ét af to destillerier på den nordlige øgruppe, Orkney, og dermed et af verdens mest afsidesliggende destillerier. Det blev grundlagt i 1798 af Magnus Eunson, som efter sigende var præst om dagen og illegal brændevinsbrænder om natten. Året er altså ikke tidspunktet whiskyen først blev produceret - blot det år hvor myndighederne fik nys om Magnus’ foretagende. I dag er Highland Park ikke nogen lille og hemmelig virksomhed, men et af verdens mest kendte og respekterede destillerier!
Highland Park bruger primært sherryfade, og disse får de specialfremstillet i Jerez, hvor de fyldes med oloroso-sherry. Her ligger de cirka 2 år før de sendes til Orkney. Whiskyen har typisk en snert af røg og malten ryges med tørv fra Hobbister-heden, hvor tørven består overvejende af kompakte lag af delvist nedbrudt lyng. Netop denne lette lyng-røg er en signatur-note i Highland Parks whisky.
9.499,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.