Cascina Le Doti Barbaresco Bordini
Beskrivelse
Topvinen fra Cascina Le Doti er denne Barbaresco fra Bordini, en særligt god mark i Neive, opkaldt efter familien Bordini, som har dyrket den i flere hundrede år. Den er lavet på 100% nebbiolo og får al Le Dotis kærlighed, med streng selektion og gode fade. Vinen ligger 18 måneder på barrique og hviler også 6 måneder på flasken før den frigives. Denne årgang 2018 står smukt og er perfekt drikkeklar, men vil også snildt kunne klare et par år i kælderen.
Farve: Medium rubin med orange skær.
Duft: Flot aromatisk med friske noter af tranebær, tørrede roser, skovbund, lakrids og tjære.
Smagsnoter: Mediumfyldig med smuk balance i tannin og syre – føles absolut drikkeklar – med skovbær, kirsebær, et touch af spice og krydderurter.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, fx til rødt kød, vildt, lagrede oste og retter med svampe. Skal selvforkælelsen i top, servér da gerne til en risotto med karl johan og trøffel.
Specifikationer
Producent

Cascina Le Doti er gået i arv siden Giovanni Toso i 1894 købte ejendommen øst for den gamle middelalderby, Neive. I 1980 konstruerede Carlo Toso, som havde studeret ønologi i Alba, et helt nyt vineri og i 1991 supplerede familien med en særligt god vinmark på Bordini-bakken, hvorfra deres fornemme barbaresco kommer i dag.
I 2004 åbnede Cascina Le Doti som agriturismo. De råder i dag over 50 hektarer land, hvoraf 21 er vinmarker hvor der dyrkes, nebbiolo, dolcetto, arneis, pinot nero og mere.
399,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med