Cascina Le Doti Ardote Barbera D'Alba Superiore
Smagsnoter
Beskrivelse
Cascina Le Doti Barbera d’Alba Superiore “Ardote” er en vin fra Piemonte. Det er en barbera hvor alt spiller, og hvor der er kælet lidt ekstra for detaljerne. Druerne kommer fra Le Dotis egen mark Ardote i Neive. I modsætning til ”normal” Babera d’Alba, kræver prædikatet Superiore, at vinen er lagret mindst 12 måneder, hvoraf 4 skal være på træfad. Le Doti går all in og lagrer vinen de fulde 12 måneder på fad. Det giver en lidt mere ”seriøs” vin, med lagringspotentiale og kompleksitet, men stadig med barbera-druens saftige frugt og umiddelbare drikkeglæde.
Farve: Rubin.
Duft: Modne skovbær, florale noter og et mildt touch af eg.
Smagsnoter: En intens mundfuld med ret stor, fyldig mørk frugt: både blomme og brombær, sødmefulde krydderier. Syren er frisk og tanninerne rimelig markante – et tegn på en langlivet vin!
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, og gerne med en tur på karaffel hvis den nydes ung.
Specifikationer
Producent

Cascina Le Doti er gået i arv siden Giovanni Toso i 1894 købte ejendommen øst for den gamle middelalderby, Neive. I 1980 konstruerede Carlo Toso, som havde studeret ønologi i Alba, et helt nyt vineri og i 1991 supplerede familien med en særligt god vinmark på Bordini-bakken, hvorfra deres fornemme barbaresco kommer i dag.
I 2004 åbnede Cascina Le Doti som agriturismo. De råder i dag over 50 hektarer land, hvoraf 21 er vinmarker hvor der dyrkes, nebbiolo, dolcetto, arneis, pinot nero og mere.
199,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med