Hvid Bourgogne

Hvidvin fra Bourgogne

Særligt hvidvin fra Bourgogne, som produceres på den velkendte Chardonnay-drue, er blandt verdens mest eftertragtede vine. Bourgogne-regionen er nemlig det perfekte sted at skabe sublime vine… men hvorfor er Bourgogne egentlig så speciel?

Chardonnay-druen er i stand til at “fortolke” den helt særlige undergrund i Bourgogne. Man kan tydeligt fornemme og tilmed smage undergrundens mineraler i vinen, og hvordan de tilføjer en helt særlig karakter. 

I Bourgogne har man en lang vin-tradition, og dette afspejles også i vinene’s smag. Det er nemlig håndværket, arbejdet i vineriet og egetræsfadene, der bidrager med de mere komplekse aromaer - Eksempelvis den kendetegnede nøddeagtige og cremede smag, som mange forbinder med hvid Bourgogne.

En verden for sig selv

Bourgogne-regionen består af fem overordnede distrikter: Chablis, Côte d’Or (Côte de Nuits og Côte de Beaune), Côte Chalonnaise, Macônnais og Beaujolais. De mest velansete Bourgogne-vine laves i Côte d’Or. Côte de Beaune har færre Grand Cru, men de fleste er for hvidvin, og Puligny_Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault udgør sammen med Chablis de mest velansete Chardonnay-vine i verden.
Côte de Nuits er især kendt for sine røde Bourgogner.

Bourgogne er på mange måder et kompliceret vindistrikt. Det er lige så berømt som Bordeaux, men rummer mange flere appellationer - 100 stk. det skyldes bl.a. at de bedste vinmarker i Bourgogne (Grand Cru) har egen appellation.

Den Franske Revolution i 1789 ændrede fundamentalt Bourgognes landskaber som følge af kejser Napoleons nyindførte lov (Napoleonic-Sallic Code), som påbød, at jorden efter faderens død skulle deles ligeligt mellem hans sønner. Det vil sige at med hver ny generation blev Bourgognes vinmarker mere og mere opsplittede.

Som resultat af dette ligner et kort over Bourgogne nærmere et kludetæppe - Hver parcel med en forskellig ejer. I dag er det vanskeligt at fatte og forvirrende at finde rundt i - Et klassisk eksempel er Grand Cru-marken Clos de Vougeot på omkring 50 hektar, der er fordelt mellem 80 eller flere jordbesiddere.

Bourgogne Blanc til maden

Skal du imødekomme din lækre anretning af stegt fisk med beurre blanc, så er hvid Bourgogne-vin det perfekte valg. 

Skal middagen gå op i en højere enhed, bør du næsten spise mad fra Burgundiske landkøkken, når du nyder en flaske vin derfra. Så hvad med en lækker entrée men escargots (snegle) à la Bourgogne, som i bedste burgundiske stil tilberedes i ovnen med smør, hvidløg og persille?

Terroir

Bourgogne har en stor variation i jorden (mere end 400 forskellige jordtyper), hvilket gør, at vinene er meget forskellige fra vinmark til vinmark. Bourgogne sidder på en “seng” af milliarder år gammel havbund; kimmeridge-jord  (kalksten dannet af havbundssedimenter og forstenede østersskaller). Dette gør regionens terroir helt unik og giver vinene, der dyrkes her, deres fremragende smag.

Chablis

Selvom Chablis geografisk set er en satellit-region beliggende uden for Bourgogne, så betragtes den ofte som en del af familien. Chablis er dog mere selvstændig, og dette afspejles især i deres vine, der afviger fra de smørrede hvidvine, som man eksempelvis kan finde er Meursault.

I Chablis anvender man også Chardonnay, men vinene her kendetegnes som tørre, friske og sprøde. Her anvender man typisk ikke fadlagring, hvilket giver vinene en strengere profil og smag.

Chablis er et absolut kold-klimaområde, og kimmeridge-jorden er særligt koncentreret netop her. Druerne som dyrkes her er ikke synderligt frugtige, og vinene der produceres i dette område har en meget karakteristisk ren og mineralsk smag.

Chablis til maden

Den oplagte partner til et godt glas knastør Chablis er uden tvivl friske østers - Østers og Chablis er det perfekte match og en klassisk mad og vin-sammensætning.
Generelt er Chablis et oplagt valg til fisk- og skaldyr. 

Klassificering

Klassificeringen i Bourgogne baseres på kvaliteten af ​​terroir. 
Det betyder, at Grand Cru vine kommer fra de marker, der har den bedste jordkvalitet. Klassificeringen fortsætter således, at de næstbedste vine, Premier Cru, kommer fra marker med den næstbedste jordkvalitet, og således fortsætter klassificeringssystemet.

De vigtigste druesorter

I Côte d’Or produceres Bourgognes mest berømte og dyreste vine. Her dyrkes stort set kun Pinot Noir og Chardonnay. Mere simple sorter, som Gamay og Aligoté, kaldes af og til for “fattigmandsbourgogner”, da de ikke regnes for at være “rigtige Bourgogne-druer”.