Millebuis Montagny 1er Cru Blanc
Beskrivelse
Premier Cru Bourgogne til under 300 kroner? Kan det lade sig gøre? Svaret er ja: i Côte Chalonnaise er det umulige muligt! Vi synes dog, at man for en stund skal glemme den økonomiske sammenligning med naboerne i Côte d’Or, for vinen her er meget mere end blot en prisvenlig lillebror - det er absolut fremragende hvid bourgogne!
I Montagny produceres der stort set kun hvidvin, og druerne (100% Chardonnay) kommer udelukkende fra appellationens bedste marker. Vinen er lagret på både ståltank og træfade.
Farve: Let gylden.
Duft: Hvide blomster, fersken, honning og et touch af mentol. Virkelig lækker og indbydende duft!
Smagsnoter: Flot fylde, men samtidig masser af friskhed. Mandel, hasselnød, stenfrugt og citrus.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, fx til pandestegt eller dampet hvid fisk, skaldyr eller paella.
Specifikationer
Producent
Millebuis er et vin-kooperativ med hjemsted i Buxy i Côte Chalonnaise i Bourgogne. Det blev grundlagt af 98 vinavlere i 1931, og var dengang kendt som La Cave des Vignerons de Buxy. Det fælles mål var at dele viden og ressourcer, og skabe rene, stedstypiske vine der reflekterede det mangfoldige terroir i Côte Chalonnaise.
Siden 1977, hvor man fusionerede med La Cave de Saint-Gengoux-le-National, har Millebuis haft marker spredt over hele Côte Chalonnaise og ned i Mâconnais. Og hvilken luksus det er at have adgang til mange forskellige marker med hver sit unikke terroir! De bedste tappes som enkeltmarksvine, men også i ”basisvinene” er der en imponerende kvalitet og personlighed. Under Millebuis-fanen er der i dag 120 stolte, vindyrkende familier. Kooperativer har altid spillet en vigtig rolle i den franske vinproduktion, særligt i Champagne, Rhône, Languedoc, Provence og Medoc. Og hvad er så fordelen ved at slå pjalterne sammen? Det handler både om at dele viden og ekspertise, men også faciliteter til vinifikation, aftapning og lager. At dele udgifterne til dyrt maskineri, kælder, marketing osv. kan være altafgørende for en lille vinproducent. Fordelene er mange, og ulemperne få. Det estimeres, at op mod halvdelen af Frankrigs vin kommer fra kooperativer.
Med sine mange medlemmer laver Millebuis vine lige fra det regionale niveau til Villages og flotte Premier Cru’er som fx monopol-marken Clos Marceaux i Givry. Det er ingen hemmelighed, at kvalitetsvine fra Bourgogne tit gør lidt ekstra ondt i tegnebogen – derfor er vi enormt glade for, at have fundet noget så sjældent, som et Bourgogne-hus med ”value-for-money” helt i top!
249,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med