Talisker 8 Years Special Release 2024 Tidal Churn
Anmeldelser
Læs anmeldelserneBeskrivelse
En af klassikerne i Diageos årlige Special Release er Talisker. Den dukker normalt op i en relativt ung udgave, altid fadstyrke, og det er også hvad 2024 byder på. Der er dog gjort noget særligt ud af fadene på årets repræsentant fra Skye, som har fået navnet Tidal Churn. Den er lagret delvist på såkaldt ”stone-spun” fade, hvilket refererer til en besynderlig proces hvor fadene skurres indvendigt med roterende stenhjul. Aha! Alkoholprocenten lander på 58,7% - dét er da til at forstå.
Farve: Gylden.
Duft: Havbrise, østersskaller og andre maritime antydninger, som dog også giver plads til æble og pære.
Smagsnoter: Salt og mineralsk med strejf af grønne æbler og friskkværnet peber.
Serveringsforslag: Bør nydes rent eller med et par dråber køligt vand.
Specifikationer
Producent
Talisker er grundlagt i 1830 og er det ældste - og indtil 2017 det eneste - destilleri på den fjerne Isle of Skye. I dag ejes det af Diageo, og må betragtes som et af gigantens vigtigste whiskymærker (de sidste par år er salget steget med 20%), med en højt elsket stil der kan beskrives som let røget og præget af salte, pebrede og maritime noter.
I 1960 brød destilleriet i brand, men det blev hurtigt genopbygget, og de besynderligt formede kedler, som står der i dag, er en tro kopi af de originale. Man mener deres særlige form er fuldstændig essentiel for Taliskers unikke karakter og smag. Og den er værd at bevare. At smage en Talisker er næsten som at smage bølgerne og de salte skumsprøjt der slår mod Skyes forrevne klipper.
Anmeldelser
899,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med