Dailuaine James Eadie 14 Years Cask #361937
Beskrivelse
James Eadie er mester i forskellige fad-finishes, og det er denne single cask whisky fra Dailuaine et godt eksempel på. Den er lagret i alt 14 år, og de sidste næsten 3 var på et first-fill malaga-fad af europæisk eg. Der er altså nærmere tale om en slags dobbelt-maturation, ovenikøbet på en fadtype, vi ikke ser ret tit. Men resultatet er unægtelig vidunderligt!
Malaga er en sødmefuld, spansk hedvin (opkaldt efter provinsen Málaga, lavet på pedro ximenez og moscatel – druer, man også kender fra sherry. Efter hele 34 måneder på malaga-fadet har denne Dailuaine fået en dyb, kompleks karakter med flot sødme og noter af tørret frugt. Den er tappet ved fadstyrke (48,1%) i 369 eksemplarer uden farvestof eller kølefiltrering.
Farve: Rav.
Duft: Mørke, rosinagtige noter, varm malt, honning og granola.
Smagsnoter: Tyk og cremet på tungen, tørret frugt-sødme, rosin og varme krydderier. Lang eftersmag. Kompleks, spændende og utroligt tilfredsstillende whisky!
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Specifikationer
Producent
James Eadie er blandt de bedste uafhængige aftappere i det moderne whiskylandskab.
Læs hele historien om James Eadie her
999,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med