Sipsmith London Dry Gin
Beskrivelse
Sipsmith London Dry er noget nær den fuldkomne, klassiske London Dry Gin – idealet, simpelthen. Kraftig og aromatisk, og præget af nøje udvalgte botanicals, som hver især står tydeligt frem og efterlader et udtryk der er rent, klart og sprødt. I opskriften indgår blandt andet kvan, korianderfrø, kassiabark, lakridsrod og spanske mandler.
Farve: Klar.
Duft: Floral og citruspræget duft med enebær i centrum, hvid peber og en antydning af mandler.
Smagsnoter: Sprøde enebærnoter efterfulgt af citronskal og orangemarmelade. Et lille hint af lakrids i eftersmagen.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, med tonic eller i cocktails.
Specifikationer
Producent
Mikrodestilleriet Sipsmith startede i London-bydelen, Hammersmith. I 2009 installerede de den første kobber-pot still i byen i næsten 200 år! De to grundlæggere, Sam Galsworthy og Fairfax Hall måtte begge sælge deres huse for at finansiere den skræddersyede Christian Carl-kedel. I dag har destilleriet til huse i større lokaler i Chiswick og den første pot still, Prudence, har fået selskab af to søstre der også lyder dydige navne, Patience og Constance. Desuden har man installeret en lille 50-literskedel, Cygnet (”svaneunge”), som bruges til eksperimenter af varierende art.
På trods af udvidelser er Sipsmith til stadighed et håndværksdestilleri med kvalitet i fokus. Deres London Dry er et ”benchmark”, en reference for hvordan klassisk, sprød enebær-drevet gin bør smage! Udover gin producerer Sipsmith i dag også vodka på byg og en række eksemplarisk britiske likører, såsom Sloe Gin, ”London Cup” og Damson Vodka.
299,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med