Likør
Det er ikke altid let at navigere det klistrede hav af underkategorier og under-underkategorier, som udgør likør-genren. Ordet menes at komme fra det latinske ”liquefacere”: at smelte eller opløse, og der er stort set ingen grænser for, hvilke ingredienser likør kan laves af og med – men der er bestemt visse urter, frugter, bær, nødder og krydderier, som i større grad end andre har formået at skabe sig en niche bag baren.
Hvad er likør?
En likør er en sød spiritus med en alkoholprocent på mindst 15, der er tilsat smag af frugt, bær, urter eller andre planter. For de fleste likører kræves, at sukkerindholdet er mindst 100 gram per liter (udtrykt i invertsukker), hvilket gælder selv for dem med betegnelsen dry. ”Crème” bruges ikke, som man kunne tro, om likører med fløde, men betegner derimod et særligt højt sukkerindhold: minimum 250 gram per liter. Disse regler er fastlagt af EU-lov Smagen i en likør kan komme både fra destillation, infusion og tilsat flavouring.
Ligesom så mange andre spiritusser, har likøren både religiøse og medicinske aner – ja, middelalderens apotek var nærmest bygget på magiske eliksirer fremstillet efter nidkært bevogtede opskrifter. I dag væder likøren ikke kun ganerne i munkeklostre, franske hoffer og ostindiske handelsskibe, men er i alle sine former en essentiel del af barskabet – både i den klassiske cocktail og som digestif efter en god middag. Likøren er i sandhed folkets drik!
Klassiske likører
Blandt de mest kendte og klassiske likører findes Chartreuse: karteuserordenens grønne livseliksir, den karakteristiske kirsebærlikør Maraschino, appelsinlikøren Dry Curacao, Crème de Cassis fra Bourgogne og den italienske Amaretto.
Andre klassiske typer er kaffelikør, kakaolikør, myntelikør eller Crème de Menthe og viollikør. Blandt de mere obskure findes tomatlikør, rabarberlikør og shrubbs. Listen bliver ved og ved…