Whiplash Chardonnay
Smagsnoter
Beskrivelse
Whiplash-vinene er opkaldt efter Jamieson Ranchs legendariske hingst, for ligesom hesten er det vine med både power og elegance. Også de hvide, som denne fyldige Chardonnay, hvor masser af stenfrugt ledsages af et klædeligt fadpræg fra de 6 måneders lagring på egetræ. 30% af fadene er fransk eg, hvilket giver et mildt krydret touch.
Farve: Lys gylden.
Duft: Ferskner, æbler, melon og hints af toffee.
Smagsnoter: Rund og fyldig, med blød syre, abrikos, fersken, nellike og et strejf af mokka.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, fx til ovnstegt eller grillet kylling.
Specifikationer
Producent
Jamieson Ranch Vineyards er den sydligste vingård i Napa. Mod øst ligger Solano County og mod sydvest San Pablo Bay, hvis havgus, brise og kølige morgentåge køler området betragteligt ned. Her, så langt sydpå, er det i gennemsnit mindst 6°C køligere end den nordlige del af Napa, og det betyder, at man ikke kun kan lave store, voluminøse Cabernet’er, men også fin Chardonnay og sarte Pinot’er. Jamieson Ranch laver dog også fyldig Zinfandel med druer dyrket længere nordpå.
Jamieson Ranch er grundlagt af vin-veteranen Bill Leigon, som også ejer vingården i dag. Den første årgang var 2009, og huset er siden blevet kendt for suveræn kvalitet til yderst fair priser. Siden 2017 har selve vinproduktionen været i Linda Trottas kyndige hænder. Hun har 30 års erfaring fra bl.a. Swiftwater Cellars i Washington og Gundlach Bundschu i Sonoma, og blev i 2018 udnævnt til ”Napa Valley Winemaker of the Year” af North Bay Business Journal.
Vingården har i øvrigt ansat en intern hestetræner, Brandy Lipsey. Hun passer den lille flok mini-heste, som bor på ranchen. En del af salget fra vinene i Light Horse-serien går til velgørenhedsfonden af samme navn, som hjælper børn med autisme.
149,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med