Nyborg Barely Legal Single Cask Whisky ØKO
Beskrivelse
Vi har ventet i spænding på den næste udgivelse i Nyborgs Adventurous Spirit-serie. Her lader de gode folk hos Nyborg Destilleri fantasien få frit løb, og der bliver virkelig kælet for detaljerne. Whiskyen ”Barely Legal” er, som navnet antyder, ganske ung – faktisk kan den, med sine 3 års lagring, kun akkurat kaldes whisky – men smagen er forbløffende moden og kompleks! De første 2 år har den tilbragt på såkaldte STR-vinfade (”Shaved, Toasted & Re-Charred) fra Portugal, og til sidst har den ligget på et gammelt first-fill olorososherry-fad. En tredjedel af dette fad er nu tappet, selvfølgelig ved fadstyrke (53,8%), mens resten tappes i december 2020 og 2021.
Farve: Dyb ravfarvet.
Duft: Herlige noter af brun farin, smeltet smør, ristede hasselnødder og vaniljesukker.
Smagsnoter: Fyldig og intens i munden, en decideret korpulent whisky, hvor bagte æbler, nødder og æbler går op i en højere enhed.
Serveringsforslag: Nyd den rent – evt. med et par dråber køligt vand.
Specifikationer
Producent
Nyborg Destilleri har til huse i bygninger der gennem 125 år var værksted for Statsbanernes godstog. Ejerne Niels og Nicolai Rømer har begge erfaring i drikkevarebranchen fra bl.a. Ørbæk Bryggeri og Naturfrisk, og efter bygningerne havde ligget stille hen i 13 år, øjnede de muligheden for at lave de livløse haller om til et moderne destilleri. Efter 5 års renovering og indhentning af de nødvendige tilladelser stod destilleriet klart.
I dag laver Nyborg Destilleri både rom og whisky i verdensklasse, men også gin, akvavit/snaps og brændevin på fynsk frugt. Den farmaceutuddannede Stig Juhl-Rasmussen styrer kedlerne med ferm hånd, mens Kim Møller-Elshøj står for produktudvikling og håndterer de mange forskellige fade der slumrer i de gamle værkstedshaller.
1.995,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.