Mortlach 16 years
Smagsnoter
Beskrivelse
Mortlach 16 Years Old er en single malt whisky fra Speyside i Skotland. Denne officielle aftapning er inspireret af den højtelskede og nu desværre aflivede Flora & Fauna-aftapning. Den er lagret på sherryfade, hvilket næsten altid er en fantastisk match med Mortlachs kraftige og frugtige karakter. Whiskyen er tappet ved 43,4% alkohol (0,5L).
Farve: Dyb gylden.
Duft: Frugtige noter af æblegrød og rosiner, kakao og chokolade.
Smagsnoter: Lækker cremethed, med stor frugt (figen, rosin) og strejf af toffee.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Specifikationer
Producent
Mortlach er et navn der får tænderne til at løbe i vand på mange whiskyfans. Mortlach er kendt som ”The Beast of Dufftown”: et kælenavn det har fået på grund af den frugtige, fyldige og kødfulde stil. Ofte siges whiskyen at have elementer af umami og noter af, ja, kød… Det lyder ganske givet mærkeligt; noterne kan komme fra et tungt og svovlholdigt destillat, men efter lang tid på fad – gerne sherryfade – udvikler det sig til noget meget smukt.
Destilleriet er grundlagt i 1823 af en Hr. James Findlater, og i dag er det Diageo der ejer det. De frigav for nylig en splinterny serie af single malts, men indtil da var det småt med officielle aftapninger, for det kraftige Mortlach-destillat udgør sjælen i mange populære blends. Whiskyen er dog populær blandt uafhængige aftappere, og gode firmaer såsom Ian Mcleod og Gordon & MacPhail har tappet utallige perler over årenes løb.
799,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.