Laphroaig 20 years Dun Bheagan

1998
70 CL
54,9 %

Smagsnoter

Røg
Lakrids
Peber
Maritime noter
5 af 5
Røg
5 af 5
Smag / Krop / Fylde
2 af 5
Sødme
 Få på lager online

7.500,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

Denne 20 år gamle single malt whisky kommer fra ét af Islays mest elskedesete destillerier, Laphroaig. Det er den whiskykøbmanden Ian MacLeod, som står bag aftapningen, og til denne udgivelse har man sammensat 2 bourbonfade med whisky destilleret i 1998. Vi bifalder i øvrigt beslutningen om at tappe ved fadstyrke (54,9%) og uden farvestof eller kølefiltrering! Sådan skal det være!

Farve: Gylden.
Duft: En god del tang og tjære, tørverøg og hvide peberkorn knust i en stor stenmorter!
Smagsnoter: Bombastisk røg, peber, let sødme og engelsk lakrids i eftersmagen.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, gerne med et par dråber vand.

Laphroaig er en af Islays mest ikoniske whiskys. Få steder er essensen af den vindomsuste ø fanget så fuldendt som i denne grønne flaske. Den kraftige smag af jod, tang, tjære og tørv afskrækker sandsynligvis lige så mange, som den begejstrer, og Laphroaig har altid været stolt af at være en polariserende whisky, en ”acquired taste”, som nogen aldrig lærer at kunne lide. Men de, der gør, sværger til den.

Ifølge legenden er Laphroaig en af de eneste whiskys, som stadig måtte sælges under Forbudstiden i USA: det var lykkedes destilleri-manageren Ian Hunter at overbevise den amerikanske toldmyndighed om, at Laphroaigs kraftige noter af jod og tang havde medicinske egenskaber! Måske tænkte de, at ingen ville drikke noget så bizart uden at have en god grund til det.
Laphroaig var altså allerede tilgængelig som single malt i 1920’erne, og i dag er det Islays bedst sælgende single malt. Destilleriet er grundlagt i 1815. Med sine 7 kedler er kapaciteten oppe på 3.3 millioner liter ren alkohol om året, og der er tale om at udvide, for i øjeblikket producerer man non-stop.

Specifikationer

Fadlagring: Barrels
Produkttype: Whisky - Single Malt
Alkohol %: 54,9
Årgang: 1998
Alder: 20 år
Land: Skotland
Region: Islay
Number: 50198803
Egne produkter: Yes
Antal flasker aftappet: 376
Tappedato: 2019
Fadnummer: 6835 & 6837
Fadstyrke
Ikke kølefiltreret
Uden tilsat farvestof

Producent

Ian MacLeod Distillers
Logo

Ian MacLeod Distillers er et skotsk spiritusfirma, startet i 1933 og i dag et af de største familieejede firmaer i spiritusindustrien. Udover at eje destillerierne Glengoyne og Tamdhu samt Edinburgh Gin, har Ian MacLeod også længe fungeret som en af de mest respekterede uafhængige aftappere, med serier som Chieftain’s, Dun Bheagan, As We Get It og Smokehead. Igennem 80 år har Ian MacLeod vægtet kvalitet over kvantitet, og udset sig de absolut bedste producenter at arbejde med, hvilket har resulteret i den misundelsesværdige portfolio af whisky, gin og rom-mærker, de har i dag.

I efteråret 2017 klappede whisky-nørder verden over i hænderne, da Ian MacLeod annoncerede, at de havde planer om at genåbne det hedengangne (og meget savnede) Lowland-destilleri, Rosebank.

Russell House, Dunnet Way, Broxburn EH52 5BU

Se hele Ian MacLeod Distillers's udvalg

 Få på lager online

7.500,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med