Glenlivet 15 years Reserve
Smagsnoter
Beskrivelse
Glenlivet 15 Years Old French Oak Reserve er en skotsk single malt whisky fra Speysides største og mest kendte destilleri. Denne udgave er lagret 15 år på fade lavet af fransk limousin-eg – et populært valg til lagring af cognac, men sjældent set i whiskyverdenen. Typisk giver eg af denne type flere krydrede noter og mindre vanilje end amerikansk eg.
Farve: Dyb rav.
Duft: Fyldig aroma med masser af egetræ: harpiks, nelliker, kanel og æblecrumble.
Smagsnoter: Honning, karamel og julekrydderier som kanel, nellike og muskatnød.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Specifikationer
Producent
Glenlivet er nok en af verdens mest kendte whiskyproducenter. Den relativt lette, frugtige stil, som Glenlivet er kendt for, er højt elsket verden over, og både efterspørgsel og udbud er stort: destilleriet, som ligger i Speyside, har en forbløffende kapacitet på 21 millioner liter ren alkohol om året, hvilket gør det til det største single malt destilleri i Skotland! I lang tid var navnet ”Glenlivet” forbundet mere generelt med whisky af god kvalitet fra Speyside, og andre destillerier kunne finde på at bruge navnet, hvilket naturligvis irriterede familien bag det ”rigtige” Glenlivet. I 1881 sagsøgte George Smith Grant de andre firmaer der brugte navnet. Kompromisset blev, at Smith-familien måtte kalde deres whisky The Glenlivet, mens andre kunne bruge det som et slags suffiks (fx i Macallan-Glenlivet). Denne praksis ses dog sjældent i dag.
489,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med