Glencadam 10 Years Single Malt
Anmeldelser
Læs anmeldelserneBeskrivelse
Glencadam 10 Years Old er måske det tætteste man kommer på essensen af skotsk Highland-whisky. En utroligt frugtig, fyldig og balanceret single malt, som ligger 10 år på amerikanske bourbonfade og tappes ved 46% alkohol uden nogen form for farvestof eller kølefiltrering. Whiskyen er én af destilleriets mest præmierede, med et utal af priser, medaljer og tårnhøje point i alle de store whiskykonkurrencer. Vi forstår godt hvorfor.
Farve: Gylden.
Duft: Sødmefulde noter af malt og vanilje, varmt græs, pære og nybagt marengs.
Smagsnoter: I munden er whiskyen blød og fyldig, med noter af appelsinmarmelade, bourbonsødme, brændt fad og citronsorbet. Afslutningen er lang og beroligende. Man fornemmer virkelig kvalitet på et meget højt niveau! Det er whisky, som både vil behage nørderne og tiltale en bredere skare.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med et par dråber vand.
Specifikationer
Producent
Glencadam, med sin karakteristiske røde skorsten, ligger i Brechin, som et af de få overlevende destillerier i det østlige højland. Destilleriet er bygget i 1825 – ikke længe efter en ny afgiftslov i 1823 gjorde destillation lovligt i større stil i Skotland. Siden 2003 har destilleriet været ejet af Angus Dundee, og siden 2005 har destilleriet kørt på døgndrift. Der er dog ikke meget der har ændret sig i produktionsmetoden hos Glencadam. Man har stadig en mash tun af støbejern og to pot stills som er udformet på en måde der giver en ganske let og elegant spiritus. De to oprindelige dunnage lagerbygninger fra 1825 er stadig i brug.
Det er stadig kun en begrænset del af whiskyen aftappes som single malt, da langt størstedelen af produktionen bruges i blends. Angus Dundee ejer blandt andet mærkerne Scottish Royal, Glen Parker og The Dundee, og man må formode, at en stor andel af disse er Glencadam. Heldigvis har man også et fornyet fokus på single malt – især siden Angus Dundee overtog. I 2016 blev hele kerne-sortimentet reformeret. Glencadam hverken kølefiltrerer eller farver whiskyen med karamel.
Anmeldelser
499,00 DKK
Andre har også set på
Glencadam Reserva Andalucia Oloroso Cask Finish
Spar 50,00 DKK Førpris 499,00 DKK
Ofte købt sammen med
Glencadam Reserva Andalucia Oloroso Cask Finish
Spar 50,00 DKK Førpris 499,00 DKK