Beskrivelse
Japansk Single Malt Whisky fra Chichibu destilleri. Denne 2022-udgivelse af The Peated, tappet ved 53,5 ABV, har godt indarbejdet tørverøg og aromaer af hvid fersken, sprøde æbler, mælkebøtte og citronverbena, der alle kæmper om drikkerens opmærksomhed.
Specifikationer
Producent
Den visionære Ichiro Akuto grundlagde det japanske whiskydestilleri Chichibu i 2008, kun 4 år efter hans families berømte destilleri, Hanyu, blev demonteret. Det krævede en del benarbejde at overbevise banken og investorerne om, at der var en fremtid i Chichibu Distillery, for på det tidspunkt havde interessen for japansk whisky været i frit fald i 25 år. Heldigvis for whiskyelskere verden over lykkedes det. Inden Chichibu åbnede, havde Ichiro dygtiggjort sig hos destillerier som Benromach, Kilchoman, BenRiach og Karuizawa, og kvaliteten var lige fra starten helt i top. I dag betragtes han som den mest indflydelsesrige (nulevende) person i japansk whisky.
Malten kommer hovedsageligt fra England (og en lille smule fra Tyskland), men man er også begyndt at bruge lokal byg, japanske sorter endda, dyrket så lidt som 5 minutter fra destilleriet. Da lokal byg er cirka 5 gange dyrere end malten fra England, udgør den kun cirka 15% af den årlige produktion. Hver sommer, inden destilleriet lukkes ned for vedligeholdelse, destillerer man en smule kraftigt røget (50+ ppm) malt. Chichibu er også særligt kendt for at eksperimentere med forskellige fadtyper, og man har blandt andet brugt tequilafade, calvadosfade, cognacfade, ølfade og fade bygget af det særlige, japanske egetræ, mizunara.
Et af Ichiro Akutos karaktertræk er, at han altid tænker på den næste generation – en fantastisk egenskab at have som whiskymager. Udenfor destilleriet har han fx plantet japanske egetræer, mizunara, klar til at blive lavet til fade om cirka 200 år.
Anmeldelser
2.059,00 DKK
Andre har også set på
Ichiros Malt & Grain Blended Whisky Limited 44
Spar 610,00 DKK Førpris 1.959,00 DKK
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.