Basil Haydens Bourbon
Beskrivelse
Basil Hayden’s er en bourbon fra Jim Beam, en del af den såkaldte Small Batch Collection, hvor man finder nogle af firmaets bedste udgivelser. Basil Hayden’s er lavet med en lidt større mængde rug end de fleste af Beams andre bourbons (27% versus de normale 13%), og det er med til at give den karakteristiske, krydrede smag.
Farve: Gylden.
Duft: Hints af pebermynte, kanel, vanilje og karamel.
Smagsnoter: Først blød, men bliver hurtigt mere ”spicy” med noter af sort peber og ingefær.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, over is eller i cocktails.
Specifikationer
Producent
Portfolioen hos Jim Beam Distillery er bred. Den strækker sig over ganske billige whiskeys beregnet til ”mixing”, bestseller-bourbons og ekstremt sjældne luksus-udgivelser. De to fabrikker ligger begge i Clermont i Kentucky – staten som må betragtes som bourbons arnested. Som udgangspunkt benytter Jim Beam sig af to forskellige mashbills, den ene med et lavt rugindhold (77% majs, 13% rug og 10% bygmalt) og den andet med et højt (63% majs, 27% rug og 10% bygmalt), men de laver også rye og whiskeys med mere eksperimenterende kornsammensætninger. Al deres bourbon lagres minimum 4 år på nye egetræsfade, hvilket er dobbelt så lang tid, som loven kræver.
Firmaet blev grundlagt af tyskere i slutningen 1700-tallet (”Beam” er en anglisering af Böhm), og i dag drives det af 7. generation, men siden 2014 har firmaet været japanskejet efter et omdiskuteret 14 milliarder dollars dyrt takeover af Suntory.
499,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med