keyboard_arrow_down

5 drinks med snaps og akvavit


Fra det norske vildnis øst for Oslo til dit påskebord, lige øst for sildemadden

Kan man lave drinks med snaps? Svaret er naturligvis ja. Faktisk har snaps mange ting tilfælles med gin, men hvor gin har enebærret som smagsgiver, er det typisk kommen, der spiller hovedrollen i snaps og akvavit.

En frisk og lækker drink kan være en god måde at nedtone smagen af kommen lidt, så selv modstandere af det lille frø ikke behøver kvitte akvavitten. Og selv for os, der ikke kan få kommen nok, er en cocktail bare en tiltrængt pause i den uendelige strøm af pilsnere og ”de små glas”, der typisk kendetegner en påskefrokost.

Hvis du er på jagt efter en anden måde at indtage akvavitten i år, så læs med her!

Flere af disse drinks er skabt af Oslo Håndverksdestilleri - de er så gode, at vi ville ønske vi selv havde fundet på dem.


Scandi Daiquiri

Byt rommen ud med snaps og oplev daiquirien i et helt nyt, nordisk lys!

Ingredienser:

Sådan laver du en Scandi Daiquiri:

Shake alle ingredienser grundigt med is. Si cocktailen over i et afkølet coupe-glas.

Daiquiri drink lavet med snaps


Oslo Mule

Akvavit og ginger ale er en kombination, der bare fungerer.

Ingredienser:

Sådan laver du en Oslo Mule:

Fyld et highball glas med is. Hæld akvavitten i, pres limebåden i glasset og smid den gerne med som rustik garnish. Top med ginger ale og rør nænsomt rundt.

Snaps og ginger ale


Nordic Negroni

Den italienske pre-dinner drink, Negroni, har mulighvis ikon-status, men det forhindrer ikke Oslo Håndverksdestilleri i at skandi-ficere den med akvavit – og resultatet er imponerende godt!

Ingredienser:

  • 2 cl snaps eller akvavit - fx en juleakvavit med lidt fadlagring

  • 2 cl Campari/aperitivo

  • 2 cl sød vermouth

Sådan laver du en Nordic Negroni:

Alle ingredienser omrøres med is. Servér drinken i et lowballglas med is, og pynt med en skive appelsin.

Negroni cocktail med snaps


Snaps & Tonic

Den måske simpleste måde at opgradere akvavitten. Den kan laves fuldstændig som en G&T, bare med S i stedet for G, men smager også forrygende med en lille smule hyldeblomstlikør.

Ingredienser:

Sådan laver du en Snaps og Tonic:

Byg drinken direkte i et højt glas med is. Hæld alle ingredienser i glasset og omrør nænsomt. Pynt med et twist af citron- eller appelsinskal.

Snaps og tonic drink


Business-Class Flyversjus

Luksusversionen af den gamle klassiker, Flyversjussen!

Ingredienser:

  • 3 cl snaps eller akvavit
  • Cirka 10 cl Artisan Drinks Agave Lemon Tonic

Sådan laver du en Flyversjus:

Byg drinken direkte i et højt glas med is. Hæld alle ingredienser i glasset og omrør nænsomt. Pynt med en skive citron.

Flyversjus i luksusudgave


Den Ultimative Margarita

Den eneste opskrift, du skal bruge