Solskinskassen
Smagsnoter
Beskrivelse
Temperaturen stiger hurtigere end i en rapsang fra starten af ’00’erne. Du kigger i køleren men finder kun havremælk og hoisin-sauce. Hvor er hvidvinen? Frygt ej, hjælpen er på vej i form af denne dygtigt komponerede symfoni af 6 flasker saftig hvid og sprød rosé. Oplagte solskinsvine og absolutte must-haves i køleren er de obligatoriske druer Pinot Gris, Sauvignon Blanc, Riesling og en sprød Chardonnay. Derudover skal du naturligvis udstyres med Rosé og nogle læskende, lyserøde sommerbobler! Så har du arsenalet i orden til når sommeren er over os!
Ikke alene får du en fed rabat i forhold til at købe flaskerne enkeltvis, vi sender også pakken fragtfrit!
Kassen indeholder:
PIKE ROAD PINOT GRIS
En læskende hvidvin fra Willamette Valley i Oregon, USA. Druerne kommer fra forskellige marker i området, primært Pike Roads egne, men også fra udvalgte samarbejdspartnere. Denne ”multi-vineyard”-metode, giver ifølge Pike Road en mere kompleks vin.
DOMAINE DU CLERAY SAUVIGNON
Vi tager derefter til den vestlige del af Loire, næsten helt ude hvor Loire-floden munder ud i Atlanterhavet. Vinen er lavet på 100% Sauvignon Blanc og gæret køligt på ståltanke for at bevare friskheden. Energisk, sprød og saftig: det er den oplagte sommervin – et perfekt glas til lette skaldyrs- og fiskeretter eller bare til at nyde på terrassen.
BECKER RIESLING VIN NATURE
Al vin fra Domaine Jean Becker er økologisk og biodynamisk dyrket og der anvendes altid et minimum af svovl, men denne udgave er taget skridtet videre og tilvirket helt uden tilsætning af svovl. Ægte naturvin. Producenten kalder det en ”fri” vin med en ekstra åben og intens frugtighed. Et herligt bekendtskab!
AROMATIC CHARDONNAY
Bruno Andreu Aromatic Chardonnay er en frisk og frugtig hvidvin fra Languedoc i Sydfrankrig. I Aromatic-serien er der fuld fokus på druesortens typicitet og på at bevare det friske, aromatiske udtryk. Det betyder blandt andet, at man høster om natten, hvor det er køligt, og at vinen kun ligger på ståltank, hvilket klæ’r denne Chardonnay rigtig godt.
GABEL ROSÉ
Weingut Gabels Rosé er en frisk, sprød og kølig sommervin, der går smukt hånd i hånd med solskin. Den charmerer med sin saftighed og kildrende friskhed, perfekt balanceret af en elegant frugtsødme. En vin, hvor man næsten ikke når at sætte glasset fra sig, før man har lyst til næste mundfuld.
CASTELL DE SANT PAU CAVA ROSADO BRUT
Castell de Sant Pau Cava Rosado Brut er en tør, mousserende vin fra Penedès fremstillet efter champagne-metoden. Druesammensætningen er en blanding af Garnacha og Trepat, som giver vinen friskhed og bæragtige noter. En god repræsentant for Cavas tit suveræne ”value for money” og et oplagt valg til aperitif, velkomstdrinken, eller til retter med fisk, skaldyr eller fjerkræ.
Specifikationer
Producent

Hos Juul’s Vin & Spiritus tilbyder vi blandede smagekasser med alverdens spændende temaer, som du kan nyde derhjemme - Få fyldt vinreolen eller afhold din helt egen vinsmagning. Det er det absolut bedste måde at få udvidet sin vin-horisont!
Vi har sammensat smagekasserne ud fra vores personlige anbefalinger samt vores kunders favoritter.
Ikke nok med at vi har sammensat pakkeløsningen for dig, så får du oven i købet altid vores smagekasser til en god pris, fremfor hvis du skulle købe flaskerne enkeltvis.
549,00 DKK
Andre har også set på




Ofte købt sammen med