Norman Hardie - Smagekasse (radioteket)
Beskrivelse
Vin For Begyndere - Canada m. Norman Hardie
Juul's Vin & Spiritus bidrager igen med nogle fantastiske vine i Radiotekets podcast ”Vin For Begyndere” - Podcasten som hjælper dig med finde din personlige smag inden for vin og samtidig gør dig klogere på de dejlige dråber.
Canada som vinland virker som en overraskelse for mange...
Så lad dig overraske, når vi smager 3 storslåede vine fra Canada sammen med Jonas Landin og René Langdahl!
Grundet stor succes med vores canadiske vine, har vi kun et begrænset antal af denne smagekasse til salg. Så de tørstige lyttere skal nok ikke vente for længe med at bestille.😉
Rigtig god lyttelyst!
Norman Hardie Wines
Norman Hardie Wines er grundlagt i 2003 af den sommelieruddannede Norman Hardie. Hardie brugte 6 år i Bourgogne, Sydafrika, Oregon, New Zealand og Californien før han slog sig ned i Canadas Prince Edward County for at lave cool climate Vins de Terroir. Den burgundiske inspiration fornægter sig ikke, og Norman Hardies vine ligner forbløffende meget dem fra Côte d'Or: lyse, elegante og komplekse.
Richard Hemming, som anmelder for JancisRobinson.com, har endda sammenlignet vinene med Bourgogne-ikonet Coche Dury. Større ros findes næppe for en chardonnay!
Norman Hardie County Chardonnay
Norman Hardie County Chardonnay kommer fra Prince Edward County som ligger ved Lake Ontarios nordlige bred. Den er gæret med naturlig gær og lagret 18 måneder på gærresterne i store 500-litersfade af fransk eg. Det er vinen som ifølge Hardie bedst eksemplificerer husets devise: “we spend a lot of money on our oak program for our wines to not taste like oak”. Den er lavet til os, der elsker stor hvid Bourgogne, og har flere end én gang trukket sammenligninger med Coche Dury. Dét er stort!
Norman Hardie County Pinot Noir
Norman Hardie kalder 2020 for den bedste årgang siden 2004 – og det viser sig i deres flotte County Pinot Noir. Vinen handler om lys, rød frugt og en imponerende koncentration trods den lave alkohol. Druerne kommer fra Prince Edward County på den nordlige bred af Lake Ontario.
Norman Hardie VQA Jane and Oliver´s Block Pinot Noir
Norman Hardie ventede længe med at frigive de første enkeltmarksvine. Tanken var, at stokkene skulle være tilpas gamle, rødderne bore sig dybt ned, gennem de første 60 centimer ler, og helt ned og have fat i kalkstensundergrunden, før marken var ”værdig” til en single vineyard. Først da kunne vinen vise, hvad der var markens sande karakter. Årgang 2020 blev altså den første enkeltmarksvin fra Hardies Jane & Oliver Block i Prince Edward County, tilplantet i 2003 med Pinot Noir. Årgangen var ovenikøbet den bedste i Ontario i 15 år. Vinen er tappet fra 8 fade.
OBS. Nye årgange kan forekomme!
Specifikationer
Producent
Hos Juul’s Vin & Spiritus tilbyder vi blandede smagekasser med alverdens spændende temaer, som du kan nyde derhjemme - Få fyldt vinreolen eller afhold din helt egen vinsmagning. Det er det absolut bedste måde at få udvidet sin vin-horisont!
Vi har sammensat smagekasserne ud fra vores personlige anbefalinger samt vores kunders favoritter.
Ikke nok med at vi har sammensat pakkeløsningen for dig, så får du oven i købet altid vores smagekasser til en god pris, fremfor hvis du skulle købe flaskerne enkeltvis.
900,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med