Graf Hardegg - Smagekasse (radioteket)
Beskrivelse
Vin For Begyndere - Weingut Graf Hardegg
Juul's Vin & Spiritus bidrager igen med nogle fantastiske vine i Radiotekets podcast ”Vin For Begyndere” - Podcasten som hjælper dig med finde din personlige smag inden for vin og samtidig gør dig klogere på de dejlige dråber.
Graf Hardegg stammer helt tilbage fra 1069. I dag har firmaet i alt 35 hektar vinmarker, som ligger i en radius på 8 kilometer omkring deres vingård i Weinviertel, 75 kilometer nord for Wien. Markerne er fordelt på 3 store parceller, og der dyrker man druer som Grüner Veltliner, Riesling, Zweigelt og Pinot Noir.
Lad dig imponere, når vi smager 3 dejlige østrigske vine fra Graf Hardegg sammen med Jonas Landin og René Langdahl!
Rigtig god lyttelyst!
Weinguf Graf Hardegg
Husets bedste mark hedder Steinbügel og den ligger lige ved siden af vingården. Graf Hardegg har på deres vingård en gammel vinkælder fra 1640, og den går et godt stykke ind under netop marken Steinbügel. Marken er sydvendt, en skråning med leret og sandet jord med store mængder kalk.
Schlossweingut Graf Hardeggs filosofi beskrives som ”aromaorienteret vinproduktion”. Målet er ikke nødvendigvis at opnå maksimalt sukkerindhold i druerne, men derimod at opnå den bedste balance af samtlige indholdsstoffer til de enkelte vintyper. Siden 2008 har produktionen været både økologisk og biodynamisk.
Riesling Vom Schloss
Denne østrigske Riesling kommer fra økologisk dyrkede vinmarker i Pulkau-dalen i Weinviertel. Stilen er kølig og mineralsk mens moden abrikos gør en kort optræden i duften. Vinen gærer på store fade og ligger flere måneder på gærresterne for at få den komplekse aroma, som kendetegner Hardeggs hvidvine. En alsidig madvin eller luksuriøs terrassebasker!
Gimpel Rosé
En vidunderligt lækker rosé fremstillet på et specielt druevalg - Nemlig Pinot Noir og Zweigelt. Friskhed og elegance kombineres på en unik måde. En forfriskende vin, ikke kun til varme dage. Fremragende som aperitif, til antipasti, fjerkræ eller grillet fisk.
Vinen er udviklet med henblik på at fremme bevidstheden om biodiversitet i forbrugernes hverdag. På etikket ses den charmerende, runde finke, dompappen, og på bagetiketten et matchende fuglekald, som kan kaldes frem med det samme ved hjælp af en QR-kode. Nysgerrig? Bare prøv det af og få glad fuglesang (1 minut lang) på din mobiltelefon!
Pinot Noir Ried Steinbugel
Steinbügel er med længder Schlossweingut Graf Hardeggs bedste mark, og den kalkholdige jord er især velegnet til at dyrke de burgundiske typer. Denne suveræne Pinot Noir er et bevis på kvaliteten, og Hardegg kalder den selv for ”usædvanligt burgundisk”! Efter vinificering på ståltanke ligger vinen 24 måneder på egetræsfade i Hardeggs kælder.
OBS. Nye årgange kan forekomme!
Specifikationer
Producent
Hos Juul’s Vin & Spiritus tilbyder vi blandede smagekasser med alverdens spændende temaer, som du kan nyde derhjemme - Få fyldt vinreolen eller afhold din helt egen vinsmagning. Det er det absolut bedste måde at få udvidet sin vin-horisont!
Vi har sammensat smagekasserne ud fra vores personlige anbefalinger samt vores kunders favoritter.
Ikke nok med at vi har sammensat pakkeløsningen for dig, så får du oven i købet altid vores smagekasser til en god pris, fremfor hvis du skulle købe flaskerne enkeltvis.
418,00 DKK
Andre har også set på
Carlisle Winery - Smagekasse (radioteket)
Spar 320,00 DKK Førpris 1.537,00 DKK
Ofte købt sammen med