Neisson Profil 105
Smagsnoter
Tilbudet udløber 01.12.2024
449,00 DKK
Beskrivelse
Neisson Profil 105 er en agricolerom fra Martinique – og Neisson er, efter vores mening, et af øens allerbedste destillerier. Profil 105 er lagret på særligt udvalgte, nye fade af fransk og amerikansk eg. På relativt kort tid (minimum 18 måneder) er den blevet enormt moden og kompleks, formentlig på grund af kombinationen af Martiniques tropiske klima og de ekstra gode fade.
Farve: Gylden.
Duft: Raffineret, klassisk duft af ædeltræ, stenfrugt, kaffe og varme krydderier.
Smagsnoter: Tør, koncentreret og kompleks.
Serveringsforslag: Nyd den rent eller i cocktails. Måske en mai tai?
Specifikationer
Producent
Neisson er en af verdens mest respekterede producenter af rhum agricole. Destilleriet ligger i Le Carbet på Martinique, syd for den berømte vulkan Mont Pelée, og har sine egne sukkerrørsmarker, men samarbejder også med omtrent 15 andre plantager for at stille sit behov. Destilleriet startede produktionen i 1932, og laver rom efter alle AOC’ens forskrifter, hvilket blandt andet betyder gæring på frisk sukkerrørssaft (ikke melasse), ingen tilsat sukker og ingen ”snyd” med alderen. Til lagringen bruger man både gamle bourbonfade og fade af fransk Limousin-eg. Fordampningen (den såkaldte Angel’s Share) ligger på 10-12% om året.
Skibet på etiketterne hedder Galion, og var efter sigende det første skib, der fragtede Martiniques sukker hjem til det franske fastland. Kigger man godt efter, kan man se, at det på etiketten er lastet med romfade.
449,00 DKK
Andre har også set på
CDI Barbagaya Blend of Barbados and Guyana Rums
Spar 310,00 DKK Førpris 699,00 DKK
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.