CLEMENT ABRAHAM
92 Point - Romhatten.dk
KØB DEN HER
PLANTATION EXPERIENCE
6 gode rom - smagesæt
KØB DEN HER
CARUPANO RESERVA
6 ESPECIAL
Rom fra Venezuela!
KØB DEN HER
Rom fra Guyana
Guyana ligger i Sydamerika, men anses kulturelt og politisk som værende en del af det caribiske fællesskab. Selvom der kun ligger ét destilleri, er det blandt de vigtigste og mest velrenommerede romlande i verden. Og det er da heller ikke et hvilken som helst destilleri, men det legendariske, ja nærmest mytiske Diamond Distillery. Det ligger tæt på hovedstaden Georgetown og har det helt særlige forhold, at man her har samlet udstyr fra mange af de nu lukkede destillerier, der engang lå som perler på en snor langs Demerara-floden. Demerara-regionen var i 17- og 1800-tallet berømt for sit sukker (du kender nok demerara-sukker), men i høj grad også sin rom, for mange af de 300 sukkerplantager havde eget destilleri tilknyttet. Den engelske flåde var den største aftager af den potente rom, især fra Port Mourant-plantagen, som var en vigtig komponent i den berømte British Navy Rum.
Som vi allerede har afsløret, er der kun ét destilleri tilbage, men man kan stadig få en snert af den historiske rom fra plantager som Enmore, Port Mourant og Versailles, for Demerara Distillers bragte det bedste af de lukkede plantagedestilleriers produktionsudstyr til Georgetown. De har altså hele 9 forskellige destillationsapparater, der kan producere alt fra den tungeste, kraftigste rom til den letteste lette.