Beskrivelse
Whiplash Zinfandel er en stor, bombastisk rødvin fra Lodi i Californien – et af verdens fremmeste terroirs når det gælder netop Zinfandel. Udover Zinfandel indeholder vinen i nogle årgange en mindre mængde Petit Sirah, som bidrager til blendet med mørk dybde. Whiplash lagrer 3 måneder på fade, hvoraf cirka 30% er ny, fransk eg. Ligesom hesten, den er opkaldt efter, er vinen kraftig og muskuløs, og den viser masser af den mørke frugt og lange, bløde eftersmag, som Zinfandel fra Lodi er verdensberømt for.
Farve: Intens dybrød.
Duft: Herlig duft af mørkerøde bær, toffee samt en smule vanilje.
Smagsnoter: Smagen er blød og fyldig, med noter af hindbærmarmelade, vanilje og sort peber. Frugtrigdommen gør, at vinen ikke fornemmes knastør.
Serveringsforslag: Prøv den let afkølet, fx til grillbøffer, helstegt pattegris, rodfrugter og svampe.
Specifikationer
Producent
Jamieson Ranch Vineyards er den sydligste vingård i Napa. Mod øst ligger Solano County og mod sydvest San Pablo Bay, hvis havgus, brise og kølige morgentåge køler området betragteligt ned. Her, så langt sydpå, er det i gennemsnit mindst 6°C køligere end den nordlige del af Napa, og det betyder, at man ikke kun kan lave store, voluminøse Cabernet’er, men også fin Chardonnay og sarte Pinot’er. Jamieson Ranch laver dog også fyldig Zinfandel med druer dyrket længere nordpå.
Jamieson Ranch er grundlagt af vin-veteranen Bill Leigon, som også ejer vingården i dag. Den første årgang var 2009, og huset er siden blevet kendt for suveræn kvalitet til yderst fair priser. Siden 2017 har selve vinproduktionen været i Linda Trottas kyndige hænder. Hun har 30 års erfaring fra bl.a. Swiftwater Cellars i Washington og Gundlach Bundschu i Sonoma, og blev i 2018 udnævnt til ”Napa Valley Winemaker of the Year” af North Bay Business Journal.
Vingården har i øvrigt ansat en intern hestetræner, Brandy Lipsey. Hun passer den lille flok mini-heste, som bor på ranchen. En del af salget fra vinene i Light Horse-serien går til velgørenhedsfonden af samme navn, som hjælper børn med autisme.
Anmeldelser
149,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med
Alfaedo Ripasso
Spar 48,00 DKK 159,00 DKK v/ 1 stk.
135,00 DKK v/ 2 stk.