Domaine Chanssaud Charles Valois ØKO
Beskrivelse
Charles Valois er en klassisk Rhône-vin fra Domaine des Chassauds. Den er lavet på en typisk blanding af druerne Grenache, Syrah og Mouvèdre, dog med overvægt på Grenache (90%). Druerne kommer fra meget gamle stokke med en alder på 70-80 år. En karakteristisk, Rhônesk parfume af krydderurter og koncentrerede noter af mørke bær som blåbær og kirsebær i både duft og smag, balanceret syre og gode, bløde tanniner gør det til en oplagt madvin.
Farve: Mørk rubinrød.
Duft: Peberkorn, blåbær, rosmarin og tobak.
Smagsnoter: Stor fylde, masser af modne kirsebær, sort peber og et moderat tanninniveau.
Serveringsforslag: Servér den gerne let afkølet (16 grader) til godt kød og simreretter.
Specifikationer
Producent

Domaine des Chanssaud ligger i Orange, ikke langt fra landsbyen Châteauneuf-du-Pape. Ejendommen har været i Jaume-familiens besiddelse siden 1826, og i dag drives vingården og de 50 hektar vinmarker af Patrick Jaume. Siden 2015 har markerne været certificeret som økologisk landbrug, og mange af dem er dækket af Châteauneuf-du-Papes berømte galets – runde, varmeabsorberende sten. Om natten udstråler stenene den varme, som de har absorberet i løbet af dagen, hvilket holder temperaturen i marken oppe. Vinene er tit åbne og drikkeklare allerede i en ung alder, men har i gode år masser af lagringspotentiale.
189,00 DKK
Andre har også set på

Ofte købt sammen med
