Decades 5

2011
75 CL
14,1 %

Smagsnoter

Mørke bær
Varme krydderier
Chokolade
Vanilje
Krydderurter
5 af 5
Smag / Krop / Fylde
3 af 5
Syre
1 af 5
Sødme
 På lager online

1.199,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

Petit Verdot! Den ukendte Bordeaux-druesort, der så ofte dukker op i få procent i blandingerne hos de bedste Cru Classé slotte. Hvad er det for en størrelse? Hvorfor bliver de ved at bruge den? Og når nu de bliver ved, hvorfor bruger de den så ikke noget mere? Hvad smager den af? Disse spørgsmål er vi mange vinnørder, der har spurgt os selv. Svaret er, at druen bidrager med formidabel karakter, farve og struktur, men kun vanskeligt modner i Bordeaux, så den i ren form giver en tæt farvet, barsk, tanninrig og genstridig vin. Men som blandingskomponent er den rigtig god. Den accentuerer Bordeaux’ lidt grafitagtige nuancer (blyantspids), tilføjer ønskværdig struktur og intensiverer farven. Det er denne drue, Decades 5 udforsker. Vinen er sit eget lille projekt uden umiddelbare tilhørsforhold hos andre vingårde i Napa, men det er stjernevinmageren Jean Hoefliger, der står bag. Han alene er garant for højeste kvalitet. Måske det er hans baggrund hos Chateau Lynch-Bages, der har gjort ham nysgerrig på Petit Verdot? Faktum er, at vi her har med en unik og yderst luksuriøs vin at gøre, lavet efter alle kunstens regler. Det er 100% Petit Verdot fra Stagecoach-marken i Napa Valley. Den ligger isoleret, højt oppe i Atlas Peak i det sydøstlige hjørne af Napa, langt over morgentågen, så her er ubønhørligt meget sol. Petit Verdot’en er tilmed plantet i de varmeste blokke af marken. Petit Verdot opnår her sin fulde fenolske modenhed, den ellers kan have så svært ved at opnå i Frankrig. Marken i sig selv er regnet for en af Napa Valleys ”Grand Cru” marker, og den burde egentlig slet ikke findes. Den er produktet af, at man har fjernet intet mindre end 500.000 tons! klippeblokke og stenmateriale af vulkansk oprindelse for at skabe rammerne om et stykke land, der kunne tilplantes med vinstokke. Potentialet for kvalitet i dette landskab var så stort. Her høster Decades 5 sine små mængder Petit Verdot og lader dem gære udelukkende ved de naturlige gærceller, der sidder på drueskallerne ved høst. Vinen gærer og lagrer i 100% ny fransk eg fra de bedste bødkere. Resultatet er det måske ypperste udtryk af Petit Verdot, der findes noget sted i verden. Hele Petit Verdots dybe urkraft er fanget i en sjælden vin af kolossal fylde og med så autentisk et udtryk for Petit Verdots karakteristika, som kan lade sig gøre.

Farve: Uigennemsigtig tæt rubinrød.
Duft: Kolossal duft med al Napa Valleys solskin og modne druekarakter. Rige mørke, modne bær, solbær, brombær, blåbær, creme de cassis og brombærlikør. Dertil noget af Petit Verdots grafit/blyantspidskarakter. Yderligere noter af luksusfade med friskmalet espresso roast, chokolade, vanilje, nellike og kanel. Billedet fuldendes af lidt middelhavsurter henad timian og oliventapenade.
Smagsnoter: Smagen sprænger skalaen for fylde, den lander på 6 ud af 5 mulige. Rigdommen fra næsen går igen med stor fedme og cremede, kælne tanniner. Frugten er likørøs og rig. Fadet støtter flot op og nuancerne herfra er i baggrunden. Eftersmagen er lang, rig og blød.

Serveringsforslag: Nydes nu (2022) og de næste mange år, gerne efter en lang dekantering og serveret sval ved 15-16 grader. Drikkes ved enhver lejlighed, der kalder på højeste grad af fylde og luksus. Det kan være det fineste kød, de fyldigste gryderetter eller måske bare som et glas superluksusvin i utide.

Specifikationer

Produkttype: Rødvin
Alkohol %: 14,1
Årgang: 2011
Land: USA
Region: Californien
Druer: Petit Verdot (100 %)
Number: 10762123
Egne produkter: No
 På lager online

1.199,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med