Perez Barquero
Land: Spanien
Region: Montilla-Moriles
Grundlagt: 1905
Besøg online
Omtrent 150 kilometer øst for Jerez ligger Montilla. Her produceres fabelagtige vine, som i metode og stil ligner sherry, men som, fordi de ligger uden for dennes denominacion de origen, ikke må kaldes sherry. De har i stedet deres egen DO – altså ikke Jeréz-Xérès-Sherry, men Montilla-Moriles (oprettet i 1932).
Blandt Montillas allerfineste huse finder man Pérez Barquero, som er grundlagt i 1905, og særligt siden Córdoba-familien overtog det i 1985, er steget i graderne blandt vinkendere. Huset ejer 100 hektarer marker i Sierra de Montilla og Moriles Alto (de to fineste områder), hvilket kan tilfredsstille omtrent halvdelen af deres druebehov. Her er det druen Pedro Ximenez, som er konge – ikke Palomino Fino, som i Jerez – og det gælder også de tørre vine som fino, amontillado og oloroso. Vinene har typisk en smule mere fylde, og på grund af Pedro Ximénez’ evne til naturligt at nå de magiske 15% alkohol, hvor flor’en trives allerbedst, er fino’en fra Montilla ofte slet ikke forstærket med spiritus.
I Pérez Barqueros portefølje finder man et væld af forskellige vine, og alle imponerer de med deres raffinement, elegance og koncentration.
3.000 timer solskin om året