OHD Marka Norwegian Bitter
Smagsnoter
Beskrivelse
Marka er en norsk bitter fra Oslo Håndverksdestilleri. I opskriften indgår 16 forskellige botanicals, alle hentet lokalt i skovene nord for Oslo. Der indgår blandt andet mælkebøtte, kvan, enebær, røllike og mosepors, og ingredienser som malurt, rabarberrod og ensian giver en behagelig bitterhed. Før den aftappes smages den til med en smule honning, og en kort fadlagring bidrager desuden til Markas dybde og fylde.
Farve: Nøddebrun.
Duft: Spændende krydrede noter af malurt, skovbund, enebær og et væld af krydderier, som det ikke er helt let at sætte fingeren på.
Smagsnoter: Flot koncentreret i munden med afstemt bitterhed. Føles tør, men dog heller ikke helt uden sødme. Noter af ensian og mørke krydderier træder frem.
Serveringsforslag: Nyd den rent – fx som digestif efter et godt måltid – eller i cocktails.
Specifikationer
Producent
I 1927 blev Norges sidste uafhængige destilleri opkøbt af staten, og dermed sluttede en lang, stolt tradition for håndværksspiritus. Oslo Håndverksdestilleris mission er at genoplive denne tradition med spiritus af højeste kvalitet lavet på lokale botanicals!
Oslo Håndverksdestilleri, eller OHD, blev grundlagt i 2015 af Marius Vestnes fra Cask Norway, Marcin Miller fra Number One Drinks (jeps, det er dem der købte al den Karuizawa i starten af ’10’erne) og Martin Krajewski. Destilleriet ligger et stenkast fra Oslos længste å, Alna, i nabolaget Bryn. De røde murstensbygninger stammer fra 1880’erne, hvor Bryn var byens store industrikvarter.
229,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med