Serriger Schloss Saarsteiner Riesling Kabinett
Anmeldelser
Læs anmeldelserneBeskrivelse
Serriger Schloss Saarsteiner Riesling Kabinett er en helt klassisk Saar-Riesling: masser af restsødme og masser af syre. Her er cirka 70 gram sukker per liter, tonsvis af moden frugt (melon, pære, abrikos, citrus), og en flintet, næsten røget mineralitet. Det er en vin, som virkelig kan leve længe – hvis du har tålmodigheden – men den smager også fantastisk allerede nu.
Farve: Smuk, let gylden.
Duft: Intens og koncentreret duft af melon, modne pærer, kvæde.
Smagsnoter: En frugtbombe! Saftig, sød og syrlig, med de samme frugtnoter som duften, hvide blomster og våde sten.
Serveringsforslag: Vil sikkert udvikle sig flot de næste mange år. Drik den afkølet til pandestegt kålrabignocchi!
Specifikationer
Producent
Historien om Schloss Saarstein er historien om ”a man and his mountain”.
Manden er Christian Ebert. Han er vokset op på slottet, som hans forældre købte 2 år før han blev født. Siden han var 10 år gammel har han hjulpet sin far i marken, og i dag er han vinmager helt ind til benet. Som han selv siger: ”jeg kan kun vin”.
”Bjerget” er Saarstein, en høj top i ét af Mosels mange sving. Her ligger den enklave af sydøstvendte marker, som udgør Serriger Schloss Saarstein, klassificeret som Grosse Lage, og midt i det hele ligger slottet. Navnet Serriger refererer til den nærmest by, Serrig, i det allersydligste Saar. Den prominente placering med udsigt over floden og et hav af riesling har gjort slottet er næsten lige så ikonisk, som vinene derfra! Og ifølge Ebert har den store terrasse set mange gode fester gennem årene…
I gamle dage var der kun 3-4 år hvert årti, der gav nok sukker i druerne til rigtig stor vin. Nu giver de stigende temperaturer lidt bedre chancer for succes, og knap så mange druer bliver solgt til sekt, men det hjælper stadig, at floden slynger sig for foden af ”bjerget” og reflekterer lyset op på markernes sorte skifer. Christian Ebert siger, at hver en vinranke skal kunne se floden, og det kan de på Saarstein.
Schloss Saarstein er et vaskeægte Saar-ikon, og fremhæves af Jancis Robinson som én af regionens bedste producenter, blandt andre stjerner som Egon Müller og Ziliken.
Anmeldelser
189,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med