De Boisseyt Saint-Joseph Blanc Les Garipelees

2020
75 CL
13 %

Smagsnoter

Stenfrugt
Floral / blomstret
Mineralitet
Citrus
4 af 5
Smag / Krop / Fylde
3 af 5
Syre
1 af 5
Sødme
 På lager online

299,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

De Boisseyt Saint-Joseph Les Garipelees er en hvidvin fra den nordlige del af Rhonedalen i Frankrig lavet på lige dele af druesorterne Marsanne og Roussanne. Saint-Joseph er et vindistrikt, der strækker sig langs hele den vestlige side af Rhonefloden mellem Tain-l’Hermitage i syd til Condrieu og Côte-Rôtie i nord. I bil er det en køretur på over 50km at køre hele vejen ad landevejen gennem, eller rettere nedenfor, Saint-Josephs vinmarker. Det lyder som et stort distrikt, men hele appellationen dækker ikke engang over 1000ha. Det skyldes, at distriktet er meget smalt og markerne primært ligger på stejle skråninger ned til floden. Syrah-druen og rødvin hersker her og udgør samlet ca. 90% af appellationens produktion. Der laves heldigvis også små mængder hvid Saint-Joseph som denne på druerne Marsanne og Roussanne.

Den hvide Les Garipelées kommer fra to små plots på i alt 1 hektar og produktionen er beskedne 5000 flasker. Jorden er primært granit og mager på næringsstoffer. Udbyttet er derfor naturligt lavt og med stor koncentration. Høsten foregår i hånden, vinen gærer spontant. Den fadlagres typisk i 6 måneder. Mængden af ny eg besluttes ud fra årgangens karakteristika.

Farve: Medium citrongul.
Duft: Indsmigrende og karakterfuld duft med hvide blomster, fersken, friske citrusfrugter og granittet mineralitet.
Smagsnoter: Pæn fylde og friskhed i god balance. De friske frugter og stenfrugtnoter går igen sammen med en næsten saltet mineralitet. Lang eftersmag.

Serveringsforslag: Nydes afkølet til fx grillet fisk eller gedeost.

Specifikationer

Produkttype: Hvidvin
Alkohol %: 13
Årgang: 2020
Land: Frankrig
Region: Cotes du Rhone
Druer: Marsanne (50 %) & Roussanne (50 %)
Number: 15052620
Egne produkter: Yes

Producent

Domaine de Boisseyt
Logo

Domaine de Boisseyt ligger i Chavanay i det nordlige Rhône. Ejendommen er formentlig områdets ældste: den nævnes første gang på skrift i 1343! I dag dyrker Boisseyt 11 hektar fordelt på St. Joseph, Condrieu, Côtes du Rhône og prestigefulde parceller i Côte Rôtie.

Siden 1797 – i 6 generationer – har ejendommen været på den samme families hænder, men i 2017 overtog Romain Decelle styringen på Domaine de Boisseyt. Han har erfaring fra Bordeaux og Bourgogne, og er i øvrigt også fra en vinmagerfamilie, særligt kendt fra bourgognehuset Decelle et fils, så der spås en lys fremtid for Boisseyt.

 

Vignoble De Boisseyt, 178 RD 1086 Les Prairies, 42410 Chavanay, Frankrig

Se hele Domaine de Boisseyt's udvalg

 På lager online

299,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med