PÅ TILBUD LIGE NU
Smagekasser
Bliv inspireret med vores smagekasser. Vinkasser med forskellige sammensætninger af rød- hvid- & rosévin
Lange Classique Chardonnay
Spar 600,00 DKK 269,00 DKK v/ 1 stk.
169,00 DKK v/ 6 stk.
Lange Three Hills Cuvée Chardonnay
Spar 180,00 DKK Førpris 429,00 DKK
Verdens mest udbredte grønne vindrue
Chardonnay er verdens mest beplantede grønne druesort, som menes ligesom Pinot Noir, at stamme fra fra det østlige Frankrig. Dens stor geografiske udbredelse er bestemt årsagen til at druen kan fremskabe så mange forskellige vinstile - Alt fra de tørre og friske grønlige hvidvine til de fede og smør-gule.
Denne verdenskendte drue står bag nogle af de dyreste hvidvine i verden. I Europa er druen synonym med topkvalitet, da den uden tvivl er mest kendt for at stå bag de hvide Bourgogne-vine. Det er også en af de vigtigste druesorter, der anvendes i Champagne.
Som den verdensmand Chardonnay nu engang er, så kommer det nok heller ikke som en overraskelse, at USA også er hjemsted for nogle af de bedste Chardonnay-vine.
En sand kamæleon!
Chardonnay-druen har en helt unik egenskab, idet den afspejler jordbundsforholdene og det lokale terroir i sin smag bedre end de fleste druesorter. Lokaliteten er derfor tit afgørende for vinens stil og karakter.
Ligeledes er Chardonnay-vin også meget påvirket af fadlagring. Du kan med lidt træning meget nemt gennemskue, hvordan druerne er dyrket, og hvordan vinen er fremstillet i vineriet.
Kun det bedste af det bedste!
Hvad er en god Chardonnay-vin? Tja, dette er en vin, der er umulig at generalisere, så der er uden tvivl en stil, som falder i lige netop din smag!
Druen vil udvikle et højere syreindhold, hvis den dyrkes i køligere klimaer, og opnå mere tyngde og fuldmodenhed i varmere egne.
Chardonnay-vin er også ekstremt populært at fadlagre, da det giver en lækker cremet karakter af nøddeagtige smags- og duftnoter. Faktisk lagres vinen typisk længe på egetræsfadene, særligt længe i oversøiske lande, fordi dette fadpræg er så eftertragtet.
I Europa er man dog mest betaget af at vise druens evne til at afspejle sit terroir i smagen. Så her er det lettere at finde friske og mineralske vinstile, med et elegant integreret fadpræg, der ikke overdøver vinens friskhed og frugt.
Chardonnay til maden
Mad og vin sammensætning er en kunst, men Chardonnay er heldigvis generelt en god og alsidig madvin, som er meget nem at kombinere til mange forskellige typer mad.
De fleste kender formodentlig Chardonnay-vinen bedst som en cremet, men stadig læskende vin med noter af gule æbler, moden citrus, smør og nødder. Som tidligere nævnt, kan druen dog have mange ansigter! Chardonnay-vin kan også have en frisk og liflig karakter med mere tropiske indslag - og dette afhænger meget af hvor den er dyrket, og hvordan den er arbejdet med i vineriet. Den har typisk en fyldigere krop og ofte en del alkohol af en hvidvin at være.
En sprød og frisk Chablis er fantastisk til østers, fisk og skaldyr, mens en fed og fadlagret Chardonnay fra Californien er fantastisk sammen med skindstegt fisk, fjerkræ og lette kødretter.
Alternativer til Chardonnay
Chardonnay-druen minder en del om Pinot Blanc, som den tidligere ofte blev forvekslet med.
Er du til de fyldige hvidvine er det værd at opleve Viognier, der besidder mange af de samme egenskaber, og som også gør sig rigtig godt når den har fået et ordentligt skud fad!
Er du mere til de lifle og grønne vinstile, så er Grüner Veltliner måske noget for dig.