Nyborg Isle of Fionia 10 Years Old ØKO

2010
70 CL
59,9 %

Smagsnoter

Tobak
Pære
Tørret frugt
Træ
2 af 5
Røg
5 af 5
Smag / Krop / Fylde
3 af 5
Sødme
Økologisk
 Udsolgt online

1.595,00 DKK


  • Leveringtid Ikke tilgængelig
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

Nyborg Isle of Fionia 10 Years Old (Røget), med tilnavnet Adventurous Spirit, er Nyborgs første 10 års whisky nogensinde, og vi kan love dig, at det er en kronjuvel blandt deres fineste fade. Det er desuden kun det femte fad, de nogensinde har fyldt - Nu var tiden kommet til at smage det!

Whiskyens rejse de ti år har været rolig. Den har ligget alle ti år på samme fad - først syv år i en kold kælder på Ørbæk Bryggeri (hvor Nyborg Destilleri startede med at lave whisky tilbage i 2009), og siden tre år i den gamle togremise i Nyborg, hvor Nyborg Destilleri ligger i dag.

Det anvendte fad har oprindeligt været en 500L sherry butt, som har været brugt til at lagre oloroso sherry på den Iberiske halvø i mindst 30 år. Siden er fadet blevet sendt til øen Islay, på Skotlands vestkyst, og på et eller andet tidspunkt er fadet blevet ombygget til en "puncheon" på ca. 380L, før det så blev fyldt med meget røget whisky på et af Skotland mest kendte destillerier på Islay. Hvor længe fadet lå og hyggede sig der i Skotland vides ikke, men dets skæbne skulle blive at rejse helt til Danmark. Et dansk vin- og spiritusfirma fik lov til at købe både det og whiskyen deri. De bragte det til Silkeborg, hvor de solgte whiskyen. Niels Rømer hørte om det tomme fad, og spurgte om han ikke måtte købe det. Og sådan kom fadet fra "Iberia" til "Islay" til "Isle of Fionia". Fadet er unikt. Dets historie og whiskyens modning vil være umulig at genskabe.

Farve: Gylden.
Duft: Dejlig duft af tørverøg og cigarkasse med en elegant frugtighed og friskhed.
Smagsnoter: Smagen er intens, kompleks og nøddeagtig. Røgen er utroligt velintegreret akkomponeret af lette noter af sødmefuld frugt - som æble og pære..

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand. Med lidt vand smages mere frugt, og røgen letter en smule.

Specifikationer

Produkttype: Whisky - Single Malt
Alkohol %: 59,9
Årgang: 2010
Alder: 10år
Land: Danmark
Region: Fyn
Number: 50342975
Egne produkter: No

Producent

Nyborg Destilleri
Logo

Nyborg Destilleri har til huse i bygninger der gennem 125 år var værksted for Statsbanernes godstog. Ejerne Niels og Nicolai Rømer har begge erfaring i drikkevarebranchen fra bl.a. Ørbæk Bryggeri og Naturfrisk, og efter bygningerne havde ligget stille hen i 13 år, øjnede de muligheden for at lave de livløse haller om til et moderne destilleri. Efter 5 års renovering og indhentning af de nødvendige tilladelser stod destilleriet klart.

I dag laver Nyborg Destilleri både rom og whisky i verdensklasse, men også gin, akvavit/snaps og brændevin på fynsk frugt. Den farmaceutuddannede Stig Juhl-Rasmussen styrer kedlerne med ferm hånd, mens Kim Møller-Elshøj står for produktudvikling og håndterer de mange forskellige fade der slumrer i de gamle værkstedshaller.

Se hele Nyborg Destilleri's udvalg

 Udsolgt online

1.595,00 DKK


  • Leveringtid Ikke tilgængelig
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med