Mortlach Rare Vintage 1984
Beskrivelse
Mortlach Rare Vintage 1984 er en skotsk single malt whisky fra Speyside. Den er lagret og flasket af Gordon & MacPhail, og det er vist ingen skam at kalde dem Mortlach-eksperter! Whiskyen har tilbragt omtrent 30 år på first fill sherry-fade og intet kunne klæde denne gamle Mortlach bedre! Den er tappet ved 43% alkohol, uden tilsat karamelfarve.
Farve: Let mahogni.
Duft: Kirsebær, bivoks, brændte figner, chokolade blommer og eg.
Smagsnoter: Smagen er tæt og mellemkraftig, præget af egetræsnoter, tobak, mørk chokolade, læder og kirsebær.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Mortlach er et navn der får tænderne til at løbe i vand på mange whiskyfans. Mortlach er kendt som ”The Beast of Dufftown”: et kælenavn det har fået på grund af den frugtige, fyldige og kødfulde stil. Ofte siges whiskyen at have elementer af umami og noter af, ja, kød… Det lyder ganske givet mærkeligt; noterne kan komme fra et tungt og svovlholdigt destillat, men efter lang tid på fad – gerne sherryfade – udvikler det sig til noget meget smukt.
Destilleriet er grundlagt i 1823 af en Hr. James Findlater, og i dag er det Diageo der ejer det. De frigav for nylig en splinterny serie af single malts, men indtil da var det småt med officielle aftapninger, for det kraftige Mortlach-destillat udgør sjælen i mange populære blends. Whiskyen er dog populær blandt uafhængige aftappere, og gode firmaer såsom Ian Mcleod og Gordon & MacPhail har tappet utallige perler over årenes løb.
Specifikationer
Producent
The Grand Old Man indenfor skotsk whisky!
6.500,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med