Glen Albyn Rare Vintage 1975
Beskrivelse
Glen Albyn Rare Vintage 1975 en skotsk single malt fra ét af de mange destillerier, der måtte lukke i midten af 1980’erne. Det betyder naturligvis, at der er tale om yderst dyrebare dråber, hvilket gør whiskyen attraktiv for samlere, men det mest interessante ved denne Glen Albyn er muligheden for at smage noget af verdens sjældneste whisky! Den er tappet ved 46% alkohol af Gordon & MacPhail efter hele 35 år på fad.
Farve: Dyb gylden.
Duft: Meget interessant næse med både stikkelsbær, mandarin, kamfer, jord og voks.
Smagsnoter: Sort peber, ingefær og abrikos. Et hint af kamfer igen i eftersmagen.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand.
Glen Albyn blev grundlagt i 1844 lidt vest for Inverness, men lukkede i det skæbnesvangre år 1983 og blev revet ned 3 år efter. Man byggede et shoppingcenter på grunden.
Glen Albyn er ekstremt sjælden i dag – selv for et lukket destilleri! Whiskybase kan kun redegøre for under 170 aftapninger (det meste af produktionen blev brugt til blend), og kun nærmest kun Signatory og Gordon & MacPhail har mere end et par håndfulde.
Specifikationer
Producent
The Grand Old Man indenfor skotsk whisky!
Andre har også set på
Ofte købt sammen med