Four Roses Bourbon

Enestående amerikansk whiskey

Bag navnet Four Roses Bourbon finder man en vaskeægte sydstatshistorie. I 1880’erne flyttede Paul Jones Jr. til Louisville, Kentucky, hvor han startede et firma midt på byens historiske Main Street. Kort efter forelskede han sig i en rigtig southern belle. Til hans frieri kom svaret, at hvis hun ville tage ham, ville hun bære en lille buket roser på sin arm til det kommende bal. Da dagen oprandt og Hr. Jones så de fire, røde roser på hendes arm, besluttede han at kalde sin bourbon Four Roses – en romantisk gestus uden lige, som vi er sikre på enhver kvinde med ville sætte pris på!

Destilleriet ligger i Lawrenceburg, Kentucky. Four Roses er kendt for at bruge to forskellige mashbills og fem forskellige gærstammer for at have 10 unikke ”opskrifter” at lege med. I det permanente sortiment finder man den klassiske Yellow Label, Small Batch og Single Barrel, men destilleriet producerer også en række limited editions, som er yderst eftertragtede blandt bourbon-entusiaster.

Johnnie Walker lancerede sit første kommercielle blend i 1867. Whiskyen blev sendt med sejlskibe til selv de fjerneste hjørner af kloden, og for at gøre transporteren lettere, blev den tappet i den nu ikoniske firkantede flaske. I dag er Johnnie Walker et af spiritusverdenens mest genkendelige brands, og i 2018 blev der solgt svimlende 160 millioner liter! Dermed er Johnnie verdens 5. største whiskymærke.

I de mange forskellige blends indgår single malt fra en række af verdens allerbedste og fineste destillerier, blandt andre Clynelish, Talisker, Mortlach og Caol Ila, samt mindre kendte workhorse-destillerier som Cardhu og Dailuaine.

Marketing-afdelingen hos Johnnie Walker er en af branchens mest kreative, og vi har for nyligt set samarbejder nogle af populærkulturens helt store fænomener, som fx Blade Runner 2049 og Game of Thrones.