Orange is the new - 3 fl.
Beskrivelse
Orange is the new - What? Det skal vi sige dig! Vi har sammensat en lækker, lille smagekasse med 3 flasker orangevin fra hhv. Rumænien, Portugal og Alsace i Frankrig. Selvom man de seneste år har oplevet en stigende interesse inden for orangevin, så er vinstilen, på trods af hvad medierne fremlægger, ikke et nyopfundet fænomen. Det er formodentlig sådan, at hvidvin blev produceret oprindeligt, og det er faktisk en vinstil, der har har en tusinde år lang tradition i bl.a. Georgien, Tyrkiet, Grækenland, Spanien, Portugal og Italien.
Forenklet sagt er Orangevin en hvidvin, der er fremstillet på “rødvinsmetoden”. Der er altså tale om en hvidvin, produceret på grønne druer, hvor drueskallerne inkluderes i gæringsprocessen så farve og smag ekstraheres fra skallerne - Ligesom når man laver rødvin! Det giver en fantastisk kompleks hvidvinsstil, som ofte falder i rosé-elskernes smag, med noter af orangeskal og krydderier. Det kaldes “orangevin” da vinen typisk har en orange eller dyb gul farve grundet mostens kontakt med drueskallerne under gæringen, samt evt. oxidering af vinen under lagringen.
En helt anderledes smagsoplevelse!
Denne smagekasse er en lækker introduktion til orangevinens verden, og for dig, der allerede kender og elsker orangevin, så er dette jo den oplagte pakke for dig, da der er en lækker besparelse her i forhold til at købe flaskerne enkeltvis!
Pakken indeholder:
LA SAPATA FETEASCA REGALA
Her får du en voldsomt forførende orangevin fremstillet på en af Rumæniens mest lovende druesorter - Feteasca Regala. Det betyder ordret oversat "Den Royale Jomfru". Vinen her er fremstillet med 6 måneders maceration på skaller og kerner. Du får en lækker fersken-orange farvet vin med en dejlig floral karakter med frugtige noter af modne stenfrugter og appelsinskal. Meget alsidig i sin anvendelse. Serveres gerne let afkølet ved 10-12 grader som aperitif eller til fisk, fjerkræ, lyst kød.
BRANCO VINHO DE TALHA
Bojador Branco Vinho de Talha er en portugisisk amforavin lavet på druerne Perrum, Roupeiro, Rabo de Ovelho og Manteudo. Vinen er lavet efter Alentejos traditionelle forskrifter. Det indebærer blandt andet en smule skindkontakt – vinen kunne kaldes en let orangevin – og gæring på de traditionelle amfora’er, talha, som vinen tager navn efter. Toppen er åben, men for at forhindre oxidering lægger man et lag af olivenolie på overfladen af vinen.
Sikke en nørdet vin! Du kan glæde dig til en virkelig flot integreret tannin, som på ingen måde overdøver, men spiller flot med noter af honning, appelsinskal, orangeblomst og abrikos.
Nyd den afkølet – fx til grillet blæksprutte eller et charcuteri-fad med oliven, gode skinker og hårde oste.
GEWÜRZTRAMINER VIN NATURE
Denne vin fra Domaine Jean Becker i Alsace er fremstillet på Gewurztraminer, som er en meget aromatisk druesort, der sædvanligvis giver fyldige og parfumerede hvidvine. Her får vi dog Becker’s fortolkning af en ægte naturvin helt uden sulfitter. Druerne kommer fra to af Beckers bedste marker Hohrain og Grand Cru-marken Froehn. Tydeligvis lavet af druer af tårnhøj kvalitet og modenhed – virkelig en rig sag! Milde, bløde tanniner og masser af Gewurztraminer-parfume med litchi, moden fersken, abrikos, blandede tropefrugter, rosenvand og blomsterpotpourri.
Dekantér gerne 30 minutter i forvejen og servér kølig. Lækker som aperitif, til blandede tapas eller forskellige oste. Prøv også gerne til det orientalske køkken, fx satay.
Specifikationer
Producent
Hos Juul’s Vin & Spiritus tilbyder vi blandede smagekasser med alverdens spændende temaer, som du kan nyde derhjemme - Få fyldt vinreolen eller afhold din helt egen vinsmagning. Det er det absolut bedste måde at få udvidet sin vin-horisont!
Vi har sammensat smagekasserne ud fra vores personlige anbefalinger samt vores kunders favoritter.
Ikke nok med at vi har sammensat pakkeløsningen for dig, så får du oven i købet altid vores smagekasser til en god pris, fremfor hvis du skulle købe flaskerne enkeltvis.
449,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.