Savanna Lontan Blanc 57
Beskrivelse
"Det er imponerende, at man har formået at lave et produkt som dette til kun 400 kr. ... [den er] nærmest et must have i barskabet"
- Romhatten.dk
Se anmeldelsen her
Et monster af en rom! Mere er der næsten ikke at sige… eller jo, der er masser, men vi skal gøre det kort: ”Lontan” betegner Savannas langtidsgærede, ultrafunky high-ester rom. Det er måske ikke for sarte sjæle, men for de udvalgte få, er det fantastisk. Denne aftapning er destilleret i marts 2019 efter 6 dages gæring, og har et esterindhold på 811,87 gram per liter absolut alkohol. Det er højt, og det kan smages. Og lugtes. På 10 meters afstand.
Farve: Klar.
Duft: En eksplosion af overmodne, spontangærede ananasser, oliven og varm plastic, som en lejetøjslastbil i en sandkasse en eftermiddag i juli.
Smagsnoter: Kraftig og intens smag, stadig præget af overmoden tropisk frugt, oliven og havvand.
Serveringsforslag: Det er et must at smage den rent – og prøv derefter en centiliter eller to i din daiquiri eller mai tai.
Specifikationer
Producent
I det indiske ocean, ikke langt fra Madagaskar, finder man øen La Réunion, hvor Distillerie de Savanna producerer nogle af tidens mest spændende og autentiske rom. Som noget ganske unikt gærer Savanna både på henholdsvis melasse og den helt friske saft af sukkerrørene. Begge dele leveres af det lokale Sucrerie de Bois-Rouge, som ligger lige ved siden af destilleriet.
I porteføljen har Savanna en lang række forskellige udtryk, og det er blandt andet gæringen, som er med til at definere rommens smag. For traditionel, let rom er gæringstiden 24 timer, for agricole-rommen på den friske saft er den 36, og for grand arôme er man oppe cirka 15 dage – på hvilken tid den kun når en alkoholprocent på 3,5! Nogle af rommene tappes uden lagring, mens andre ligger på enten cognac-, calvados-, sherry-, og portvinsfade mm. Alt, selv aftapningen, foregår på destilleriet, hvilket giver Savanna komplet kontrol over kvaliteten fra start til slut.
395,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.