Savanna L'Absolu 2023 Rhum Traditionnel
Beskrivelse
Savanna L’Absolu er hvad der sker, når man giver Savannas masterblender, Thierry Grondin, frie hænder til at vælge præcis de fade, han bedst kunne li’; hvor ingenting er off limits, heller ikke de allerældste fade på lageret. Resultatet er denne rhum traditionnel (lavet på melasse) extra vieux tappet ved skønne 55,5% alkohol. Vi ved ikke præcis hvilke fade, der indgår, men Savanna antyder at der er bl.a. portvinsfade og Grand Arôme i blandingen. Helt, helt ekstraordinær rom fra Reunion!
Farve: Rav.
Duft: Frugtige noter i front: kandiseret citrus, stenfrugt, nødder og gammel Madeira.
Smagsnoter: Flot balance mellem krydrede fadnoter, friskhed og frugt. Lækker naturlig sødme og en lang, kompleks eftersmag.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Specifikationer
Producent
I det indiske ocean, ikke langt fra Madagaskar, finder man øen La Réunion, hvor Distillerie de Savanna producerer nogle af tidens mest spændende og autentiske rom. Som noget ganske unikt gærer Savanna både på henholdsvis melasse og den helt friske saft af sukkerrørene. Begge dele leveres af det lokale Sucrerie de Bois-Rouge, som ligger lige ved siden af destilleriet.
I porteføljen har Savanna en lang række forskellige udtryk, og det er blandt andet gæringen, som er med til at definere rommens smag. For traditionel, let rom er gæringstiden 24 timer, for agricole-rommen på den friske saft er den 36, og for grand arôme er man oppe cirka 15 dage – på hvilken tid den kun når en alkoholprocent på 3,5! Nogle af rommene tappes uden lagring, mens andre ligger på enten cognac-, calvados-, sherry-, og portvinsfade mm. Alt, selv aftapningen, foregår på destilleriet, hvilket giver Savanna komplet kontrol over kvaliteten fra start til slut.
1.999,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.