Dr. Heger Spätburgunder Vorderer Winklerberg GG
Beskrivelse
Indimellem har man lov at være heldig. Det har vi med denne vin, som Heger har fundet frem til os fra det dybe hjørne af deres kælder. Ikke tit har man mulighed for at smage en af Tysklands største Spätburgundere med mere end ti år på bagen. Det har vi nu med denne 2011’er. Den er fra tiden før Ihringer Winklerberg blev inddelt i de bedste parceller (Vorderer Winklerberg, Häusleboden og Rappenecker hedder vinene i dag fra Hegers tre topparceller), så af etiketten fremgår kun, at den er fra Ihringer Winklerberg. Den er imidlertid fra den parcel, der i dag hedder Vorderer Winklerberg på den absolut sydligste tåspids af Kaiserstuhl. Indenfor Tyskland er det en rekordvarm parcel, hvilket tillader absolut optimal modning af druerne, der sammen med den enestående kalkholdige, vulkanske basalt og Hegers topklasseevner danner basis for en umådeligt stor rødvin. Her tilmed i en 11 år gammel udgave, der nærmer sig modenhed.
Farve: Granatrød
Duft: Enestående duft med det bedste fra Tyskland, det bedste fra Bourgogne og det bedste fra modning på flaske. Her er friske kirsebær, sukrede hindbær, tørrede roser, røg, tjære og krydderier fra den vulkanske jord og de ristede egefade. Yderligere også en begyndende udvikling af tobaksblade og skovbund.
Smagsnoter: Intens og meget tilfredsstillende. Her er simpelthen hele pakken. Fyldig, rig, stort overskud og samtidig så elegant, æterisk, luftig med sitrende elektrisk syre. Slutter rødfrugtet og levende. Imponerende vin.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet til det finere køkken, hvor du ville overveje en stor Bourgogne, dvs. oksens bedste udskæringer, dyre- og fuglevildt og de mere elegante gryderetter som fx Boeuf Bourguignon. Kan også gemmes i yderligere en årrække for mere kompleksitet
Specifikationer
Producent
Weingut Dr. Heger blev grundlagt i 1935 af Dr. Max Heger. Han var landlæge, og da de fleste af hans patienter var vinmagere, gik der ikke længe før han også blev ”smittet”. Snart gik al hans fritid til amatørvinmageri, og i 1935 tog han springet. Han købte marker i Archkarrer Schlossberg og Ihringer Winklerberg, som skulle blive grundlaget for en af Tysklands mest anerkendte producenter.
Selvom Max Heger havde passeret de 50, måtte han igen finde stetoskop og kittel frem, da han blev hvervet som mediciner under 2. verdenskrig. Få år efter krigen overlod han den daglige drift af vingården til sin søn Wolfgang ”Mimus” Heger. I 1981 kom Wolfgangs søn, Joachim, ind i billedet og i 1986 grundlagde han også et ”datter-vineri” kaldet Weinhaus Heger, som skulle hjælpe med at tilfredsstille den store efterspørgsel på de nu verdensberømte Heger-vine. Her tillader man sig at bruge en andel opkøbte druer fra udvalgte samarbejdspartnere, men teamet i kælderen er det samme som bag Dr. Heger-vinene.
599,00 DKK
Andre har også set på
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.