Chateau D'Aiguilhe Querre
Beskrivelse
Chateau d’Aiguilhe Querre er en rødvin fra appellationen Castillon-Côtes de Bordeaux i Bordeaux’ Libourne distrikt umiddelbart øst for St.-Emilion. Den er fremstillet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Her er tale om en vaskeægte topvin pakket ind i ”beskedne klæder” – og her menes sandelig ikke den enormt flotte flaske, men snarere det faktum, at Côtes de Castillon, som appellationen hed frem til 2008, aldrig har været regnet for noget særligt, trods den ellers glimrende beliggenhed. Terroiret er decideret fremragende: Markerne er yderst velbeliggende, let skrånende ned mod den lillebitte biflod Barbanne. Jorden består hovedsagelig af kalksten, som er en af de fornemste jordbundtyper når det kommer til fremstilling af topvin. Plottet er lille, blot 2,4ha, og udbyttet reguleres, så her blot fremstilles 8-10000 flasker årligt. Alt fadlagres i mindst 12 måneder og mindst 50% af fadene er nye. Resultatet er en vin, der smager af LANGT mere end den koster!
Farve: Dyb rubinrød.
Duft: Smuk, klassefyldt næse! Frugtnoterne afspejler fornemt kombinationen af Merlot og Cabernet Franc med Merlot’ens fyldige sort kirsebær- og blommekarakter suppleret med Cabernet’ens solbær, peberfrugt, grafit og urter. Dertil et luksuriøst drys fadnoter i form af chokolade, toast, røg og espresso roast.
Smagsnoter: Jamen altså, en decideret ulv i Castillon-fåreklæder! Det smager simpelthen af god Pomerol eller stor St.-Emilion! Fyldig, balanceret, luksuriøst egetræ, saftig, lang eftersmag!
Serveringsforslag: Lagrer snildt en lang årrække i kælderen, og smager helt fremragende allerede nu. Dekantér gerne en time eller to inden servering ved cirka 16 grader.
Specifikationer
169,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.