Carlisle Two Acres
Smagsnoter
Beskrivelse
Den gamle mark Two Acres har været i Carlisles pleje siden 1996, og den indtager en vigtig plads i Mike Officers vinhjerte. Det var her i denne jord, hans kærlighed til Californiens gamle, historiske vinmarker opstod. Two Acres er de sidste to acres (duh!) af hvad der oprindeligt var en langt større mark tilplantet i 1910. Oprindeligt fik Mike at vide, at marken var old-vine zinfandel, men han opdagede, at det faktisk mest var Mourvedre, Syrah, Petite Syrah, Carignan og meget andet godt. Og ja, det var da 5 stokke med zinfandel…
Carlisle vinificerer vinen Two Acres som et såkaldt ”field blend”, hvilket betyder at den indeholder alle disse varianter, i denne årgang (2019) med 33% hele klaser, 26 dage på skallerne og lagring på ren fransk eg, hvoraf 18% er nye fade. Tappet ufiltreret. Et vidunder af en vin for alle lige fra ultranørder i Californiens vinhistorie til dem, der bare sætter pris på god amerikansk vin. Som Carlisle siger: dette en ”true Californian original”.
Farve: Tæt granatrød.
Duft: Intense noter af rosenblade, cedertræ og saftige, mørke kirsebær.
Smagsnoter: Stor og cremet, med tilpas tanninbid, der dog allerede er fint integreret. Noter af kirsebær, peberbacon, røget kød.
Serveringsforslag: Prøv den til fyldige retter med krydret svinekød eller vildt.
Specifikationer
Producent
Carlisle er grundlagt af Mike Officer i 1990’erne, hvor han til at starte med lavede 5 gallons Zinfandel i sit køkken som et hobbyprojekt ved siden af karrieren som softwareudvikler. Første kommercielle årgang var 1998 som blev frigivet i år 2000. Det er derfor en ’ung’ producent, og Carlisle har på få år formået at skabe sig en status som decideret topproducent!
Karrieren som softwareudvikler er sat til side for at følge hjertet og drømmen om at lave vine i verdensklasse. Siden de første år er flere og flere marker med nogle af Californiens ældste vinstokke blevet føjet til porteføljen, der i dag strækker sig over adskillige druesorter og marker med op mod 1000 km. afstand imellem sig. Med andre ord en kæmpe diversitet i ’terroirs’ og vintyper. De største vinkritikere har også opdaget Carlisle og vinene får rutinemæssigt points godt oppe i 90’erne.
Værd at fremhæve er det, at Mike er en af de fremmeste forkæmpere for bevarelse af Californiens ældste vinmarker, mange af dem plantet tilbage i 1800-tallet. Mike anser dem med rette for en del af Californiens vinmæssige kulturarv, og de fortæller også på mange måder deres egne små historier om en svunden tid. Rundt omkring i markerne findes gamle og 'glemte' sorter på (meget!) gamle stokke og disse sorter er med til at give Carlisles vine et helt unikt udtryk!
Fælles for Carlisles vine er, at de byder på en rig ’californisk’ karakter med stor fylde, tårnhøj intensitet, silkeblød og yderst velintegreret tannin. Det, der hæver dem over andre gode vine, er at denne kraftige karakter er forenet med den smukkeste balance, friskhed, nerve og en ’drikbarhed’ ud over det sædvanlige!
549,00 DKK
Andre har også set på
Carlisle Zinfandel Piner Olivet Ranches
Spar 160,00 DKK Førpris 419,00 DKK
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.
Ofte købt sammen med
Cantine di Ora Amarone
Spar 840,00 DKK 289,00 DKK v/ 1 stk.
149,00 DKK v/ 6 stk.