Carlisle Sierra Mar Syrah
Beskrivelse
Carlisle Winery laver med få undtagelser vin fra Sonoma i Californien, nord for San Francisco. Denne er en af disse få undtagelser. Sierra Mar Vineyard ligger i Santa Lucia Highlands et godt stykke syd for San Francisco. Santa Lucia Highlands er et vinområde i den store dal Salinas Valley, der strækker sig fra Stillehavskysten og næsten 150km ind i land mod sydøst. Dalen er meget frodig og kaldes kærligt for USA’s salatskål, da de primære afgrøder er grøntsager, frugt og blomster, og det meste af dalen er for varm til kvalitetsvin. Men oppe i bakkerne, ikke så langt fra kysten, trives vinstokke helt fortrinligt. Nærheden til kysten giver massiv køling fra det kolde Stillehav, og der vandrer dagligt kølig tåge op i Santa Lucia Highlands. Faktisk bliver her så køligt, at de med afstand vigtigste druesorter her er Pinot Noir og Chardonnay, der normalt foretrækker et køligere klima end Syrah gør. Santa Lucia Highlands 2400ha beplantet med ca 50% Pinot Noir, knap 50% Chardonnay og ikke andet end samlet 50ha Syrah. Dette er noget af en sjældenhed og der er da også kun lavet godt 3000 flasker (2019). Sierra Mar Vineyard ligger i over 1000 fods højde og jorden er meget mager. Resultatet er et lavt udbytte af højintens frugt. Lagret på fransk eg, 18% ny i 2019-årgangen.
Farve: Tæt lilla/rubin.
Duft: Fantastisk duft med alt det bedste Syrah har at byde på. Brombær, solbær, peber, bacon, chokolade, røg, ristet bøgeflis, nelikke, oliventapenade og hvide liljer
Smagsnoter: Fyldig smag med stort overskud, masser af rig frugt og silkeblød struktur. Carlisle’s signatur-cremethed og lækre, chokoladeagtige afslutning. Kombinerer smukt det bedste af oversøisk Syrah med elegancen fra den køligere, franske stil.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet efter en lang dekantering, helst mere end 3 timer, eller gem op til i hvert fald 20 år fra høståret
Specifikationer
Producent
Carlisle er grundlagt af Mike Officer i 1990’erne, hvor han til at starte med lavede 5 gallons Zinfandel i sit køkken som et hobbyprojekt ved siden af karrieren som softwareudvikler. Første kommercielle årgang var 1998 som blev frigivet i år 2000. Det er derfor en ’ung’ producent, og Carlisle har på få år formået at skabe sig en status som decideret topproducent!
Karrieren som softwareudvikler er sat til side for at følge hjertet og drømmen om at lave vine i verdensklasse. Siden de første år er flere og flere marker med nogle af Californiens ældste vinstokke blevet føjet til porteføljen, der i dag strækker sig over adskillige druesorter og marker med op mod 1000 km. afstand imellem sig. Med andre ord en kæmpe diversitet i ’terroirs’ og vintyper. De største vinkritikere har også opdaget Carlisle og vinene får rutinemæssigt points godt oppe i 90’erne.
Værd at fremhæve er det, at Mike er en af de fremmeste forkæmpere for bevarelse af Californiens ældste vinmarker, mange af dem plantet tilbage i 1800-tallet. Mike anser dem med rette for en del af Californiens vinmæssige kulturarv, og de fortæller også på mange måder deres egne små historier om en svunden tid. Rundt omkring i markerne findes gamle og 'glemte' sorter på (meget!) gamle stokke og disse sorter er med til at give Carlisles vine et helt unikt udtryk!
Fælles for Carlisles vine er, at de byder på en rig ’californisk’ karakter med stor fylde, tårnhøj intensitet, silkeblød og yderst velintegreret tannin. Det, der hæver dem over andre gode vine, er at denne kraftige karakter er forenet med den smukkeste balance, friskhed, nerve og en ’drikbarhed’ ud over det sædvanlige!
549,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med