Carlisle Radiant Ridge Mouvedre

2019
75 CL
14,3 %

Smagsnoter

Mørke bær
Varme krydderier
Krydderurter
Peber
Chokolade
5 af 5
Smag / Krop / Fylde
3 af 5
Syre
1 af 5
Sødme
 På lager online

499,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

Hvis du lige har læst om Radiant Ridge Syrah fra Carlisle, så må du tilgive gentagelsen af markbeskrivelsen. Og hvis du læser om Syrah’en efter at have læste denne tekst, så må du tilgive at beskrivelsen er den samme som det følgende: Radiant Ridge er en ny mark tilføjet til Carlisle’s efterhånden omfattende portefølje af topmarker fra Californien. Radiant Ridge ligger i lille, og derfor ret ukendte, Bennett Valley i den sydøstlige del af Sonoma County. Marken er etableret for ganske nyligt i 2012/2013, men har med det samme vist et kolossalt potentiale for topkvalitet. Den ligger højt over havet i 1200 fods højde og er den højest beliggende i Bennett Valley. Man måtte fjerne store mængder sten af vulkansk basalt før det var muligt at plante marken. Jordbunden er derfor også meget vulkansk, hvilket er fantastisk for kvaliteten af vinen. Samlet er Radiant Ridge Vineyard kun 2,6 ha. og Mourvedre udgør mikroskopiske 0,32 ha af disse. For at forklare, hvor småt det er, så er det under halvdelen af arealet af Parken Stadions fodboldbane! Der er således også kun lavet omkring 3000 flasker i alt af denne specialitet.

Mourvèdre er ikke den mest kendte drue, men ikke desto mindre er det en topklasse druesort, hvor der ikke er noget loft for kvaliteten. Den udmærker sig i særdeleshed i Chateauneuf-du-Pape i sydfrankrig. Vinene er fyldige, men saftige og ikke vulgære, komplekse og spændende, ikke bare simple og endimensionelle.

Farve: Nærmest uigennemsigt tæt og mere lilla end rød.
Duft: Intens, yderst dyb og kompleks med både bark, våd skovbund og krydderier, der skaber en stor og sammensat helhed sammen med de mørke frugtnoter.
Smagsnoter: I munden er den fyldig og helt utroligt blød for en Mourvedre. Carlisle har simpelthen et magisk touch med tannin. Igen er der kamp om pladsen i spotlightet mellem saftig kirsebær/blommefrugt og de mere krydrede og dybe noter.

Serveringsforslag: Carlisle anbefaler at vente et år eller to før åbning. Det har vi svært ved. Giv den godt med luft og nyd den gerne nu eller gem den i op til (mindst) 15 år fra høståret. Passer fortrinligt til oksekød, marineret svinekød, vildt eller gryderetter.

Specifikationer

Produkttype: Rødvin
Alkohol %: 14,3
Årgang: 2019
Land: USA
Region: Californien
Druer: Mourvédre (100 %)
Number: 10777230
Egne produkter: Yes

Producent

Carlisle Winery & Vineyards
Logo

Carlisle er grundlagt af Mike Officer i 1990’erne, hvor han til at starte med lavede 5 gallons Zinfandel i sit køkken som et hobbyprojekt ved siden af karrieren som softwareudvikler. Første kommercielle årgang var 1998 som blev frigivet i år 2000. Det er derfor en ’ung’ producent, og Carlisle har på få år formået at skabe sig en status som decideret topproducent!

Karrieren som softwareudvikler er sat til side for at følge hjertet og drømmen om at lave vine i verdensklasse. Siden de første år er flere og flere marker med nogle af Californiens ældste vinstokke blevet føjet til porteføljen, der i dag strækker sig over adskillige druesorter og marker med op mod 1000 km. afstand imellem sig. Med andre ord en kæmpe diversitet i ’terroirs’ og vintyper. De største vinkritikere har også opdaget Carlisle og vinene får rutinemæssigt points godt oppe i 90’erne.
Værd at fremhæve er det, at Mike er en af de fremmeste forkæmpere for bevarelse af Californiens ældste vinmarker, mange af dem plantet tilbage i 1800-tallet. Mike anser dem med rette for en del af Californiens vinmæssige kulturarv, og de fortæller også på mange måder deres egne små historier om en svunden tid. Rundt omkring i markerne findes gamle og 'glemte' sorter på (meget!) gamle stokke og disse sorter er med til at give Carlisles vine et helt unikt udtryk!

Fælles for Carlisles vine er, at de byder på en rig ’californisk’ karakter med stor fylde, tårnhøj intensitet, silkeblød og yderst velintegreret tannin. Det, der hæver dem over andre gode vine, er at denne kraftige karakter er forenet med den smukkeste balance, friskhed, nerve og en ’drikbarhed’ ud over det sædvanlige!

Carlisle Winery & Vineyards, 6301 Starr Rd Windsor, CA 95492

Se hele Carlisle Winery & Vineyards's udvalg

 På lager online

499,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med