Buttler the Bear Zinfandel
Beskrivelse
Zinfandel kaldes kærligt for Californiens ’nationaldrue’. Det gør den fordi den har været dyrket i staten i mere end 150 år, så de lokale vinbønder regner den for deres egen. Den kom til USA i første halvdel af 1800-tallet og blev introduceret i Californien under guldfeberen i midten af 1800-tallet. Den udgør i dag mere end 10% af Californiens markareal. Et af de steder, den er mest fremherskende, er i Lodi (udtales ’low-dye’) i den nordlige del af Californiens Central Valley, hvor det varme middelhavsklima danner basis for nem modning af vindruer herunder Zinfandel, der i Lodi kan blive blandt statens fyldigste. Det er netop, hvad vi finder her. Et vaskeægte eksempel på ’Store Bjørn’ i Californiens vinhimmel.
Farve: Medium granatrød.
Duft: Mangefacetteret duft med mørke bær, tørret frugt, brombær, hindbær og solbær, hindbærlikør, brombærmarmelade, rosiner, svesker, vanilje, kanel og chokolade.
Smagsnoter: Fed, varm, rig, mørk og tørret frugt, vanilje, nellike, kanel, muskatnød og chokolade. God længde med sødme og kraftig, moden og tørret frugt med noter af svesker, figner, daddel og rosin.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet når lysten er til et glas fyldig og blød rødvin. Tanninerne er så runde og bløde, at den snildt kan drikkes alene. Samtidig er fylden stor, så den passer til det meste gastronomi, gerne marineret svinekød, barbecue, okse og sammenkogte retter.
Specifikationer
99,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med